🌟 Er du vild med leg, læring og fællesskab?  Vi søger en pædagog til vores børnehave

fuldtid
🌟 Er du vild med leg, læring og fællesskab?  Vi søger en pædagog til vores børnehave
  • Egedal Kommune
  • Degnebakken 7, 3660 Stenløse

I Børnehuset Kildeholm leder vi efter en pædagog, der både har hjertet på dette sted og vægter faglighed højt. En, der elsker at grine og hoppe i vandpytter med børnene – og som samtidig brænder for at skabe meningsfulde læringsmiljøer og stærke børne fællesskaber i dagligdagen. 

Måske det er dig vi taler om? 

Hvem er vi?

Vi er et lille integreret børnehus i hjertet af Normanner-kvarteret i Ølstykke. Her er der højt til loftet, plads til både faglighed og fantasi – og ca. 54 dejlige børn fordelt mellem vuggestue, mellemgruppe og børnehave.

Hos os arbejder vi dagligt i små grupper, så der er ro og plads til fordybelse i hverdagens aktiviteter. Vi tror på, at børn lærer bedst i fællesskab, hvor de mødes af tydelige voksne der sikrer en tryg og forudsigelig hverdag. 

Som noget nyt arbejder vi med et fælles tema hver måned, der bindes sammen på tværs af stuerne. Dette tema danner grundlaget for de ugeplaner/månedsplaner, vi udarbejder på vores stuemøder, og skaber en rød tråd i børnenes læring og udvikling, gennem hele institutionen. 

Vi elsker:

  • At være ude i naturen – uanset om det et på legepladsen, eller længere ture i vores skønne kommune 
  • At grine højt og ofte – både med børnene og hinanden
  • At tænke pædagogik som noget levende vi hele tiden udvikler på 
  • At have et tæt samarbejde på tværs 

Du får hos os:

  • En lille og skøn institution, hvor børnenes leg og stærke børnefællesskaber er i fokus
  • Forberedelsestid til uddannede pædagoger, fordi vi ved, at kvalitet kræver tid til refleksion
  • Månedlige personalemøder hvor vi fordyber os, planlægger og evaluerer sammen 
  • Samarbejdsmøder med vores tværfaglige team (psykolog, logopæd, forebyggelseskonsulent og sundhedsplejerske)

Vi leder efter dig, der:

  • Møder børn med nysgerrighed, nærvær og omsorg
  • Har et stærkt pædagogisk kompas og reflekterer over din praksis
  • Forstår vigtigheden af et godt samarbejde med både forældre, kollegaer og ledelse 
  • Altid har børneperspektivet med i baglommen – og i hjertet 💛

Har opslaget fanget din interesse? 

Så ring gerne til vores daglige leder Laura Truberg på  72 59 66 76 til en uforpligtende snak – vi glæder os til at høre fra dig!

Praktisk info:

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Vi indhenter børne- og straffeattest ved ansættelse

Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads

Ansøgningsfrist: 7. april 2026 – samtaler afholdes i uge 16

 

Log ind