Hos DAN Palletiser i Vemmelev vækster de og oplever stigende kompleksitet i deres projekter. Derfor leder vi nu efter en erfaren Project Manager, der både kan holde det store overblik og få detaljerne til at falde på plads.
DAN Palletiser er specialister i automatiserede palleteringsløsninger, som effektiviserer kundernes produktion og skaber værdi hele vejen rundt. Deres løsninger er skræddersyede, og det kræver en stærk projektleder, der kan navigere i hele processen og sikre høj kvalitet – hver gang.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som projektleder får du ansvaret for hele projektforløbet – fra de første kundemøder og tilbudsgivning, over teknisk udvikling og montering, til aflevering og idriftsættelse hos kunden. Du bliver bindeleddet mellem interne afdelinger, eksterne partnere og kunden, og du sikrer, at projektet bliver leveret til tiden, til prisen og i rette kvalitet.
Du kommer bl.a. til at:
Deltage aktivt i salgs- og kalkulationsfasen med teknisk input
Lede tværfaglige projektteams og samarbejde med underleverandører
Være ansvarlig for økonomi, tidsplan og kvalitet i projektet
Gennemføre FAT og SAT i tæt samarbejde med kunden
Sikre en professionel afslutning og overdragelse til serviceorganisationen
Din ekspertise og personlighed
Du er en erfaren projektleder med stærke kommunikationsevner, et naturligt drive og evnen til at holde styr på mange bolde. Du formår at skabe fremdrift i komplekse projekter, samtidig med at du opbygger gode relationer både internt og eksternt.
Vi forventer, at du:
Har erfaring med projektledelse – gerne fra automation eller maskinbyg
Er struktureret, handlekraftig og løsningsorienteret
Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale – også gerne tysk
Har erfaring med MS Office, MS Project og gerne ERP-systemer som Navision
Eventuelt har en håndværksmæssig baggrund eller teknisk uddannelse
DAN Palletiser tilbyder
En vigtig rolle med stor indflydelse og variation i opgaverne
Et dynamisk miljø med engagerede kolleger og flad struktur
Projekter, du kan være stolt af – fra idé til idriftsættelse
En stærk personalekultur med bl.a. kantineordning, sociale arrangementer, sundhedsforsikring, betalt internet og fleksible arbejdsforhold
Ca. 30-40 rejsedage pr. år – primært i Nordeuropa
Vi ser frem til at høre fra dig!
Career | a JKS company varetager rekrutteringsopgaven på vegne af DAN Palletiser. Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du fremsende et CV via ”Søg jobbet”.
Har du spørgsmål til stillingen, som du ikke kan finde svar på i stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Jan Hoffmann, på tlf.: +45 3085 1325 eller mail: jahof@jks.dk.
Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via e-mail af hensyn til databeskyttelseslovgivningen.