Er du struktureret, serviceminded og trives med at have mange bolde i luften, og ønsker du at arbejde i en mindre organisation med fokus på bæredygtighed? Så er du måske vores nye kollega hos Middelfart Affald og Genbrug.
Vi søger en løn- og regnskabsmedarbejder til et barselsvikariat på cirka ét år, hvor den vigtigste opgave er lønopgaven kombineret med kreditorbogholderi og en mindre debitoropgave.
Om jobbet
Som løn- og regnskabsmedarbejder får du en central rolle i at sikre korrekt og rettidig lønudbetaling samt understøtte den daglige økonomiske drift. Du vil indgå i et team med vores økonomimedarbejder. Dine primære arbejdsopgaver vil være:
Ansvar for lønbehandling og lønudbetalinger
Sparringspartner til ledelsen omkring lønindberetninger m.m.
Håndtering af kreditorbogføring og betalinger
Løbende afstemning af bank og MobilePay
Månedlig afregning af moms og energirefusion samt afstemning af skattekontoen
Opkrævning og rykkerproces vedrørende erhvervsbrug af genbrugspladserne
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du enten har erfaring med lønkørsel eller har lyst til at lære om lønområdet.
Derudover ser vi gerne, at du har erfaring med flere af følgende områder:
Har erfaring med lønbehandling via SPtid, Lessor, Azets eller lignende lønsystemer
Har erfaring med Business Central eller et tilsvarende økonomisystem
Har kendskab til moms- og skattemæssige forhold – eller mod på at lære det
Er serviceminded, struktureret og detaljeorienteret
Er ansvarsbevidst og trives med deadlines
Hvad tilbyder vi?
Engagerede kollegaer og en uformel omgangstone
Flad organisation med tæt kontakt til ledelsen
Flextid og mulighed for ugentligt hjemmearbejde
En stilling i en organisation, der arbejder for en mere bæredygtig fremtid
Mulighed for faglig udvikling – særligt inden for løn og økonomi
Varierende opgaver og mulighed for at udvikle dine kompetencer
Barselsvikariatet er som udgangspunkt tidsbegrænset til ca. ét år.
Arbejdstiden vil som udgangspunkt være 37 timer. Ansættelse sker på den relevante kommunale overenskomst.
Du vil referere til vores administrationschef, men får en bred kontaktflade i administrationen.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 23. marts. Stillingen ønskes besat senest 1. maj.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Martin Ærbo Vesterbæk på telefon 8888 4851 eller mail martin.vesterbaek@middelfart.dk.
Er du klar til at tage ansvar for økonomien hos Middelfart Affald og Genbrug og sikre stabil økonomisk drift? Så send din ansøgning og dit CV til os.
Hvis du har et handicap og ønsker at gøre brug af retten til en jobsamtale i henhold til Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.