Er du en stærk indkøber, der kan skabe resultater og sikre den rette controlling af disse? Så er du måske vores nye kollega! Afdeling for Ejendomme er i rivende udvikling og har brug for en stærk kompetence, der kan bistå med indkøb af inventar og lignende til de mange projekter, som drives af vores bygge- og driftsafdeling. Stillingen indeholder desuden en mindre controllerfunktion, hvor formålet er at verificere, at økonomien i afdelingens kontrakter er i overensstemmelse med kontrakternes ordlyd.
Som indkøber får du en tværgående rolle i afdelingen med bred og gennemgående involvering af dine kompetencer. Målet er at understøtte projektlederne i at omsætte projektets vision til konkrete indkøb. Du skal også agere bindeled i forhold til resten af organisationen på områder som fx planlægning og indkøb af bygherreleverancer samt brug af rammeaftaler. Endelig kommer du til at medvirke til at sætte retning for ansvarlige og bæredygtige indkøb.
Din arbejdsdag kan indeholde flere spændende opgaver, herunder: - Indkøb af fx inventar, udstyr mv. i Statens indkøbssystem.
- Gennemførsel af en bred portefølje af offentlige udbudsprocesser og tilbudsindhentninger på vare- og tjenesteydelsesområdet.
- Identificere/kortlægge kommende bygherreleverancer på byggeprojekterne.
- Bidrage til kvalificering af budget for bygherreleverancer.
- Controlling af indkøbs økonomi og kvalitetstjek af leverandører.
- Optimering af indkøbsprocesser og -systemer.
- Samarbejde på tværs af organisationen om indkøbsrelaterede emner.
- Dataindsamling som grundlag for evaluering på produkter mhp. ensretning af indkøb.
Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du i høj grad får indflydelse på, hvordan opgaverne skal organiseres og løses. Du bliver en del af et stærkt fagligt Facility Management team, hvor passionen er at levere de mest hensigtsmæssige løsninger til vores kollegaer. Du kommer til at arbejde med opgaver på tværs af afdelingen og styrelsen, og vil derfor få en bred kontaktflade til hele organisationen og andre dele af den offentlige sektor.
Om dig Du har en relevant uddannelse inden for fx indkøb, regnskab, økonomi eller lignende. Derudover er det vigtigt, at du har:
- Erfaring med offentligt indkøb og controlling.
- Kendskab til relevant lovgivning og regulering inden for offentlige indkøb.
- Analytiske kompetencer og erfaring med dataanalyse.
- God til at kommunikere på dansk – både i skrift og tale.
- Erfaring med offentlige indkøbssystemer.
- Gode samarbejdsevner.
- Struktureret tilgang til opgaveløsning og samtidig evner at prioritere ansvarligt i opgaveløsningen.
Om din kommende arbejdsplads Danmarks Fængslers ejendomme skal over de kommende år moderniseres og samtidig skal løsninger inden for byggeri, ejendomsdrift og Facility Management optimeres.
Som medarbejder i enheden Facility Management vil du være en del af Danmarks Fængslers Afdeling for Ejendomme, der varetager den tværgående styring af ejendomsområdet og herunder relateret indkøb og controlling. Her vil du blive en aktiv del af et højt prioriteret og innovativt udviklingsområde, med mulighed for at præge dine kommende arbejdsopgaver samt din faglige udvikling. Vi er en fleksibel enhed med en uformel omgangstone, generelt præget af godt humør og tæt samarbejde.
Et dynamisk arbejdsmiljø i en organisation i udvikling Vi kan tilbyde et meningsfuldt job i en dynamisk organisation, med politisk bevågenhed.
Vi vægter at have et arbejdsmiljø hvor tværfaglighed og personlig udvikling prioriteres højt, med faglig sparring på tværs af de enkelte teams og enheder, for bedst at kunne varetage de varierende og udfordrende arbejdsopgaver.
Du kan læse mere om Danmarks Fængslers organisation og opgaver på
www.Danmarksfængsler.dk Løn og ansættelsesforhold Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er Styrelsen for Danmarks Fængsler, beliggende på Strandgade 100, 1401 København K.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Ansgøningsprocessen Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.
Ansøgning og CV skal være modtaget i rekrutteringssystemet
senest onsdag d. 25. marts 2026. Hvis du indkaldes til samtale, bedes du medbringe billedlegitimation.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Souschef for Facility Management, Søren Andersen tlf. 7255 4055.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.