Vil du være med til at fejre hverdagens små, men afgørende succeser for voksne borgere fra 18 og opefter?
Bliver du motiveret af høj faglighed, komplekse problemstillinger og relationer, der kræver noget af dig, og giver endnu mere igen? Så er det måske dig, vi søger.
I Socialforvaltningen er kerneopgaven klar. Vi arbejder for at skabe størst mulig livsmestring for den enkelte borger.
Hvis du vil være med til at arbejde hver dag for at støtte borgerne i at mestre hverdagslivet og dermed bidrage til øget selvbestemmelse og livskvalitet, så søg nu. Vi har gjort det nemt for dig og sparret ansøgningen væk.
Vi søger netop nu uddannede pædagoger til flere af vores botilbud i København og omegn Du behøver ikke have erfaring fra multiple-området. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og motiveret – vi sørger for grundig oplæring og faglig sparring, så du bliver tryg i opgaven.
Læs mere om at være pædagog i Socialforvaltningen og de enkelte botilbud og deres profiler her.
Fælles for dem alle er høj specialisering, stærk faglighed og en hverdag, hvor relationen er det vigtigste arbejdsredskab.
Hvem er borgerne på Multiples tilbud? Vi arbejder med voksne borgere med middel til svær udviklingshæmning. Mange har både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, og flere har psykiatriske diagnoser eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser, og flere borgere har begrænset eller intet verbalt sprog.
Vi arbejder neuropædagogisk og neuroaffektivt og ser hele mennesket bag adfærden. Derudover arbejder vi målrettet og recovery-orienteret med afsæt i den enkelte borgers ønsker, håb og drømme. Indsatserne planlægges ud fra konkrete indsatsmål, som fastsættes i samarbejde mellem sagsbehandler, borger og personale.
Dine arbejdsopgaver – med mening i hver detalje Som pædagog på Multiple er du med til at skabe tryghed, struktur og livskvalitet i borgernes hverdag. Støttebehovet varierer fra fuld hjælp i daglige funktioner til guidende støtte. Din faglighed er afgørende i pleje, kommunikation og udvikling. Der indgår plejeopgaver på nogle af botilbuddene, men plejen er en del af den pædagogiske indsats, og du står aldrig alene. I et døgntilbud er du med hele vejen rundt om borgerens liv – fra pleje og sundhed til samarbejde med pårørende. Dine opgaver vil blandt andet være at
- støtte i kommunikation både nonverbalt og verbalt
- indgå i sundhedsfaglige opgaver som fx personlig pleje, påklædning, indkøb og lettere rengøring
- ledsage til aktiviteter
- byde ind med aktiviteter og sansemæssige oplevelser
- observere trivsel og justere indsatsen derefter
- dokumentere i Domus, som en del af det pædagogiske arbejde og for at sikre et fælles tværfagligt samarbejde omkring borgeren
Hvem er du? Du er uddannet pædagog og har erfaring med, eller interesse for, multiple funktionsnedsættelser.
Vi lægger vægt på, at du
- har stærke refleksionskompetencer, blik for hverdagens dilemmaer, og kan udfolde faglige perspektiver hele vejen rundt om borgeren
- er tålmodig, tydelig og nærværende i kommunikationen, da mange borgere har brug for hjælp til at kommunikere
- har god energi, nysgerrighed og tager ejerskab for opgaverne
- formulerer dig klart mundtligt og skriftligt og ser dokumentation som en vigtig del af det faglige arbejde
Arbejdet kan være fysisk krævende med forflytninger og aktive vagter, så det er en fordel, at du er i almindelig god fysisk form.
Du kommer godt fra start hos os Vi prioriterer en grundig introduktion, tæt sparring og løbende faglig refleksion i teamet. Du bliver ikke kastet ud i opgaven alene. Du bliver en del af et fællesskab med høj faglighed og plads til at dele både succeser og svære situationer.
Som en del af din opstart deltager du i en fælles introdag sammen med nye kolleger fra vores øvrige botilbud.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for pædagogisk personale. Stillingerne er på fuld tid med skiftende arbejdstider. Der vil være både dag- og aftenvagter, ligesom du skal være parat til at arbejde i weekenden og på helligdage. Vi er en fleksibel arbejdsplads, så dit arbejds- og familieliv kan hænge sammen. Vi indhenter reference og straffeattest i forbindelse med ansættelserne.
Mere information Vi har sparret ansøgningen væk, så du behøver kun at besvare nogle få spørgsmål og uploade CV og uddannelsesbevis. Hvis der er et match, kontakter en leder dig direkte.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til rekrutteringsafdelingen på 24 67 50 81 tirsdag kl. 09-11.00 og torsdag kl. 13-15.00 eller skriv til jobisof@kk.dk.
Søg via linket senest onsdag den 15. april 2026 Vi kalder til samtale løbende.