Er du pædagog – og vil du gøre en forskel, der kan mærkes?

fuldtid
Er du pædagog – og vil du gøre en forskel, der kan mærkes?
  • Holbæk Kommune
  • Søbæksvej 30, 4450 Jyderup

Forestil dig en arbejdsdag, hvor relationer er dit vigtigste redskab.
Hvor du får mulighed for at arbejde pædagogisk i dybden.
Og hvor du er en del af et tværfagligt fællesskab

Hvis det taler til dig, så læs videre.

Vi søger engagerede og ansvarlige pædagoger til faste stillinger i vores botilbud på Søbæk Have.
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge med opstart 1. maj 2026 – eller snarest muligt. Ønsker du færre timer, er vi åbne for dialog.

👉 Du er velkommen til at søge alene – eller sammen med en kollega, hvis I fungerer godt som makkerskab.
 
Hvem er vi?

Søbæk Have er et døgntilbud for voksne borgere i alderen 18–90+ år med betydelig og varig nedsat funktionsevne – fysisk, psykisk eller i kombination.

Borgerne i de afdelinger, hvor vi aktuelt søger, har:

* Moderat til lavt kognitivt funktionsniveau

* Støttekrævende adfærd, fx udadreagerende, selvskadende adfærd eller hyperaktivitet

* Omfattende kommunikations- og funktionsnedsættelser

* Bor i egne lejligheder med adgang til fællesarealer. Vi yder pædagogisk støtte både i borgernes hjem og i fællesskabet – døgnet rundt. Der er tilknyttet vågen nattevagt.

Vi arbejder efter:

Serviceloven § 83, § 85, § 107 og § 108

Almenboligloven § 105

Sundhedsloven § 138
 
Vores pædagogiske ståsted

Hos os arbejder vi for, at borgerne kan leve aktive, trygge og selvbestemte liv med mulighed for udvikling – uanset funktionsniveau.

Vi tror på:

* Relationer som fundament for al pædagogisk praksis

* Borgerinddragelse og respekt for den enkeltes perspektiv

* Struktur, forudsigelighed og tydelig kommunikation

* Et tæt samspil mellem socialpædagogiske og sundhedsfaglige indsatser

I vores tværfaglige teams er der plads til refleksion, faglig sparring og fælles ansvar for opgaven.
 
Hvad tilbyder vi dig?

✨ En arbejdsplads i udvikling med høj pædagogisk faglighed
✨ Meningsfuldt arbejde med en kompleks og spændende målgruppe
✨ Tid og rum til relationsarbejde og faglige refleksioner
✨ Et stærkt kollegialt fællesskab med humor, åbenhed og gensidig støtte
✨ Synlig og nærværende ledelse
✨ Aktivt MED- og TRIO-samarbejde (AMR og TR)
✨ Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og Ny Løn

Hvem leder vi efter?

Vi forestiller os, at du:

* Er uddannet pædagog (nyuddannet eller erfaren)

* Har lyst til at arbejde med voksne med betydelig funktionsnedsættelse

* Kan skabe trygge, tillidsfulde relationer

* Har erfaring med – eller interesse for – udfordrende/støttekrævende adfærd

* Bevarer ro og overblik i uforudsigelige situationer

* Arbejder struktureret og refleksivt

* Trives i tværfagligt samarbejde

* Har gode skriftlige og mundtlige kompetencer

* Gerne har kendskab til dokumentation (fx Nexus/FSIII – men ikke et krav)

* Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø med engagement og godt humør
 
Lyder det som et sted for dig?

Så send os din ansøgning – vi glæder os til at lære dig at kende.
Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor pædagogik, relationer og menneskelighed går hånd i hånd

Har du spørgsmål? Du er altid velkommen til at kontakte afdelingsleder Kristine Skov-Langfeldt (tlf. 7236 9855) eller afdelingsleder Stella Mikkeløv (tel. 72363079) for en uforpligtende snak.

Ansøgningsfrist: 12. marts 2026.

Samtaler afholdes den 23. marts 2026 på botilbuddet Søbæk Have, Søbæksvej 30, 4450 Jyderup.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Log ind