… så læs videre. Rude Skov Skole afdeling Høsterkøb leder nemlig efter dig.
Hvad kan du byde ind med?
Til vores klub på afdeling Høsterkøb søger vi en pædagog eller pædagogisk assistent, som ser relationen som fundament for børns udvikling. Du arbejder anerkendende og tydeligt, og du skal kunne lide skiftet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen. Du vil blive tilknyttet en fast årgang i skoletiden og have et skema her sammen med et lærerteam. Derudover vil du også blive tilknyttet dit egent team af pædagoger hovedsageligt fra klubben. Her arbejder vi med udviklende aktiviteter og stærke børnefællesskaber. Du får mulighed for at sætte dine kompetencer i spil omkring den kontinuerlige udvikling af klub-tilbuddet.
Hvorfor skal du skifte job til os?
Vi tilbyder en stilling på en arbejdsplads med høj trivsel. Det vil sige du får kollegaer som generelt er glade for at møde på arbejde, som fortæller om stor opbakning fra andre kollegaer samt ledelsen og som har mulighed for indflydelse på sin arbejdsdag.
Vi tror på stærke samarbejder mellem de voksne. Det vil sig at vi prioriterer faste team-møder, refleksionstid og forberedelse. Vi har tværprofessionelt samarbejde med f.eks. PPR samt skolens eget ressourceteam. Der er også fokus deltagelsesmuligheder, tryghed og tydelige fællesskaber.
Når du kommer som nyansat hos os tilbyder vi dig introdage hvor du følger dit nye team og bliver oplært i vores systemer og arbejdsgange. Det skulle give dig en tryg opstart. Der ud over får du også en MacBook udleveret, som alle medarbejdere på skolen arbejder med.
Vi er en LEAPS-skole (Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science), hvor projektbaseret læring kobles til virkelighedsnære temaer og projekter i samarbejde med bl.a. lokale virksomheder og supporteret af Kata Fonden. Pædagoger indgår aktivt i LEAPS-forløbene og understøtter børnenes deltagelse, trivsel og relationer i de tværfaglige projekter.
Hvad skal du gøre nu?
Har du spørgsmål kan du ringe til afdelingsleder Morten Staack på telefon 72 68 47 68 eller mail mos@rudersdal.dk
Send ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. udtalelser. Ved ansættelse indhenter vi referencer
Stillingen er som udgangspunkt på 33 timer, men endeligt timetal aftales.
Løn og vilkår følger gældende overenskomst.
Vi holder samtaler løbende
Læs mere om os på rudeskovskole.aula.dk
Er du nysgerrig omkring LEAPS kan du læse mere her: leapsskoler.dk