fuldtid
Er du kvinde med lyst til at blive personlige hjælper med vægt på det praktiske?
Stillingen er under BPA-ordningen som stillinger opsat af Handicapformidlingen, BPA Support og Duos
I Højbjerg. Fuldtid eller deltid, 4 eller 2 vagter på hverdage om ugen fra kl 8 til 16-17.
Kan du lide at bruge din krop og dine hænder til rengøring, transport på cykel til indkøb og ærinder, havearbejde, div. vedligeholdelse som fx malerarbejde, grøn madlavning, samt i kreative projekter som fx strikning?
Kan du lide at hænge vasketøj op med klemmer på tørresnor udendørs og rydde sne så fliserne er is-fri?
Nyder du et rent hus, orden og smukke omgivelser såvel inde som ude - at se planterne i haven trives og den ene blomstring afløser den anden - fuglene spise og synge? Nydelse kommer af indsats og resultater, så har du erfaringerne, fysikken, håndelaget, kan du lide at tage fat og lære nyt?
I stillingen er det også afgørende, at du er dygtig og præcis i alle former for kommunikation - mundtligt i forståelse, feedback og beskrivelse - skriftligt i hånden og på computer, herunder også rigtig gode It-kompetencer og overblik.
Er du god til at samarbejde, modtage information, forstå, huske og udføre instruktioner præcist? Kan du skifte mellem at være afventende og være handlekraftig - og vil du være tilpas med rollen som udfører for mig? Det kræver at du har både hoved og hænder godt skruet på - kan huske, tænke, se løsninger, er god til at overskue en opgave/situation, har god koncentrationsevne og opmærksomhed, kan handle rationelt og effektivt, er fingernem og bruger dine øjne.
Du skal være ikke-ryger, helst minimum 170 cm, mødestabil og ansvarsbevidst med god situationsfornemmelse.
Jeg, 62 årig kvinde, synligt handicappet men bl.a. skadet i rygsøjlen efter trafikulykke og har tidligere gjort alt det selv, jeg nu har brug for din hjælp til. Har eget hus og have, er vegetar, har en udvikling æstetisk sans, er skabende, intellektuel og nysgerrig, har behov for orden og styr på tingene. Da tid for mig er lig med brug af kræfter, er det vigtigt, at du kan arbejde i et frisk tempo. Jeg bor i Højbjerg tæt på Aarhus C.
Jeg er smilende, opmærksom, reflekterende - og er du med på at gensidig god, klar og ærlig kommunikation er afgørende - og er du i god fysisk som mental form, kontakt med dig selv med gåpåmod og godt humør - så vil jeg meget gerne høre fra dig.
Praktisk info:
Løn156,19 kr. i timen
Skriv en længere ansøgning i Word eller PDF, hvor du beskriver dig selv, hvad der har formet dig og betyder noget for dig, hvorfor du søger stillingen, hvilke erfaringer, kvalifikationer og interesser du har med dig fra alt i din tilværelse der matcher mine praktiske behov, samt din skolegang, uddannelse, ansættelser herunder også frivilligt arbejde i et CV med foto.
Oplys:
Din alder og højde, din husstand (om du bor med kæreste/mand/børn).
Din fysiske adresse og dit mobilnummer til kontakt ved opkald.
Transport til arbejde hos mig; cykel eller bil.
Skriv hvor mange dage og hvor mange timer om ugen du ønsker at arbejde og inden for hvilket tidsrum på dagen (dagtimer) du har mulighed for det.
Hvornår du kan starte, om du har andre planer for fremtiden eller ønsker en flerårig ansættelse.
Send til lahjaelper@gmail.com
Jeg tager løbende kontakt / afholder samtaler, så se bort fra ansøgningsfristen og søg gerne snarest, opslaget vil blive fjernet, når den rette er fundet.
Med venlig hilsen
Line