Fast fuldtidsstilling | Daghold | Opstart snarest muligt
NBE Production A/S i Sæby udvikler og producerer pillefyr, som sælges til kunder i både Danmark og udlandet. Vi søger nu en produktionsmedarbejder til montage i vores produktion.
Arbejdet består primært af montage af komponenter og samling af produkter, samt almindelige produktionsopgaver. Der vil også være lejlighedsvis assistance ved vores pulverlakeringsanlæg.
Arbejdet foregår i en travl produktion, og nogle opgaver kan være fysisk krævende. Det er derfor vigtigt, at du er i god fysisk form og klar til at tage fat i en praktisk hverdag.
Stillingen kan blandt andet være relevant for dig, der tidligere har arbejdet som produktionsmedarbejder, fabriksmedarbejder eller industriarbejder.
Timeløn starter ved 160 kr. + 8 % pension/fritvalg.
Om jobbet
Du bliver en del af vores produktion, hvor opgaverne varierer i løbet af dagen.
Arbejdet består blandt andet af:
- Produktionsarbejde og forefaldende opgaver
- Hjælp ved pulverlakeringsanlægget
- Deltagelse i andre opgaver afhængigt af kompetencer
Vi forestiller os, at du:
- er mødestabil og ansvarsbevidst
- kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre
- er lærenem og omstillingsparat
- ikke er bange for praktisk og fysisk arbejde
Det er en fordel, hvis du:
- har erfaring fra produktion eller pulverlakering
- kan svejse
- har truckcertifikat
Vi tilbyder:
- Fast fuldtidsstilling med flextid
- Daghold i en stabil virksomhed
- Arbejdstid: mandag–torsdag kl. 07.00 – 15.30 & fredag kl. 07.00 – 12.30 (alle dage inkl. 30 minutters selvbetalt pause)
- Fri kaffe og kakao
- Frugtordning
- Fælles frokost om tirsdagen
- Rundstykker om fredagen
- Et godt arbejdsmiljø med hjælpsomme kollegaer
Løn
Timeløn efter virksomhedens løntabel:
Start: 160,00 kr. + 8 % pension/fritvalg
Efter 6 mdr: 170,00 kr. + 8 % pension/fritvalg
Efter 1 år: 175,00 kr. + 8 % pension/fritvalg
Efter 2 år: 180,00 kr. + 8 % pension/fritvalg
Efter 3 år: 185,00 kr. + 8 % pension/fritvalg
Efter 4 år: 190,00 kr. + 8 % pension/fritvalg
NBE Production A/S har ikke overenskomst.
Arbejdssted
NBE Production A/S
Kjeldgaardsvej 2
9300 Sæby
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning til Betinna@nbe.dk
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte
Mikkel Overgaard
Tlf. 30 73 66 60
Vi gennemgår ansøgninger løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.