Vi søger en sygeplejerske, gerne med neurologisk erfaring, som trives med nattevagter og/eller at arbejde hver 2. weekend.
NAM er en neurologisk akut modtagelse med et integreret kortidsafsnit, hvor patienter kan være indlagt i op til 4 døgn. Vi har 12 senge, og modtager patienter døgnet rundt, alle ugens 7 dage. Vi arbejder tæt sammen i et tværfagligt team, bestående af læger, sekretærer, fysio- og ergoterapeuter samt sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.
Vi kan tilbyde dig - Et speciale, hvor samarbejde på tværs af flere afsnit og faggrupper er helt centralt
- Højt fagligt engagement
- Et positivt og støttende arbejdsmiljø, som vi værner om
- Stort fokus på work-life balance
- Grundig introduktion og on-boarding
Om dig - Du er god til at kommunikere med såvel patienter som pårørende og kolleger
- Du er god til at samarbejde
- Du trives med den akutte sygepleje
- Du er imødekommende og engageret
Hvem er vi? NAM er specialiseret i akut neurologisk behandling og sygepleje, og er bemandet af et erfarent team af læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.
Sygeplejen i vores afdeling tager afsæt i begrebsrammen Fundamentals of Care (FoC). Vi har en klinisk sygeplejespecialist, som er ansvarlig for introduktion, oplæring og udvikling i NAM.
Pr. 1/5-26 overgår en stor del af Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Glostrup matriklen, herunder NAM, til at høre under AHH’s ledelse og med en forventet fysisk flytning til Hvidovre Hospital ultimo 2027.
Ansættelsesvilkår Vi tilbyder fast ansættelse i skiftende vagter eller fast nattevagt. Timetal aftales individuelt. Der vil være weekendvagt hver 2. weekend. Start den 1. marts eller efter aftale.
Hvis du kunne tænke dig at høre mere om stillingen og afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Sarah Jasmin Qadar på tlf. 3863 3165 / 2892 1415.
Ansøgningsfrist fredag den 20. februar 2026. Samtaler afholdes løbende.