ER DU GOD TIL AT SKRÆMME NULLERMÆND? SeniorHøjskolen søger en erfaren og humørfyldt rengøringsassistent

fuldtid
ER DU GOD TIL AT SKRÆMME NULLERMÆND? SeniorHøjskolen søger en erfaren og humørfyldt rengøringsassistent
  • SENIORHØJSKOLEN, NR. NISSUM
  • Degneparken 22, 7620 Lemvig

Vil du gøre rent og skabe hjemlighed på en højskole?

Vi mangler en erfaren rengøringsassistent - og tilbyder et fuldtidsjob med tiltrædelse den 15. juli eller efter aftale.

På SeniorHøjskolen ønsker vi at skabe den gode kursistoplevelse. Vores kursister skal begejstres, udfordres og inspireres personligt og fagligt under deres højskoleophold, så de bliver ladet op med lys, luft og fællesskab. Højskolen er både en skole og et hjem, hvor kursisterne bor. Det er derfor vigtigt, at højskolen er ren, ryddelig og hyggelig.

Vi er godt 20 faste medarbejdere og lige så mange gæstelærer, som alle bidrager til at skabe en levende højskolen for 2700 glade kursister om året.

Du skal i samarbejde med dine kolleger sørge for, at hele højskolen er et godt sted at være og et godt sted at lære - derfor sætter du en ære i, at højskolen er indbydende at færdes på.

Du bliver en del af rengørings- og køkkenteamet, som ledes af vores køkkenleder.

Dine arbejdsopgaver vil især være:
Forestå den daglige rengøring af højskolen og nu og da hjælpe til i køkkenet
Gå til hånde, hvor dette måtte være nødvendigt
Klare opvasken, lave kaffe og dække borde
Klargøring af værelser

Dine faglige kompetencer:
Du har praktisk erfaring som rengøringsassistent eller lignende
Du er teamplayer - men også god til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
Du er omhyggelig, kvalitetsbevidst og kan bevare overblikket
Du forstår, hvad det indebærer at arbejde på en højskole med mange kursister

Dine personlige egenskaber:
Du trives med at samarbejde med kollegerne og være en del af ”højskolefamilien”
Du går gerne de ekstra mil, så du når i mål med dine arbejdsopgaver
Du virker med godt humør og har humoristisk sans - også når vi har travlt
Du bidrager til, at højskolen er en god arbejdsplads
Du er glad for at have kursistkontakt

Arbejdstiden vil hovedsageligt være hverdage mellem 07.00-14.30, men nu og da må der også påregnes weekend- eller aftenarbejde. Højskolen har åbent året rundt - også til jul og nytår.

Hvis du ønsker en rundvisning på skolen, er du velkommen til at få en aftale med Yana Shevchuk. Hun kontaktes på tlf. 52 63 35 04.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 15. april på irene@seniorhoejskolen.dk

Vi forventer at afvikle ansættelsessamtaler tirsdag den 21. april om eftermiddagen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen. Har du spørgsmål vedrørende stillingen eller højskolen, er du velkommen til at kontakte Charlotte Baron Hvas, forretningsfører, på tlf. 51 26 96 91

Mange hilsner
Dine nye kolleger på SeniorHøjskolen

Log ind