Er du en dygtig SSH, der søger job med fokus på omsorg, omtanke og ordentlighed? Så læs med

fuldtid
Er du en dygtig SSH, der søger job med fokus på omsorg, omtanke og ordentlighed? Så læs med
  • Dorthe Mariehjemmet
  • Rødovrevej 325, 2610 Rødovre

Her på Dorthe Mariehjemmet i Rødovre mangler vi en dygtig social- og sundhedshjælper, der sammen med os kan være med til at sikre, at beboerne får den bedst tænkelige omsorg og pleje hver dag – det er noget, der kræver høj faglighed og refleksion i samarbejdet.

Dorthe Mariehjemmet er et selvejende plejehjem, som er bygget på værdierne: værdighed, nærvær, faglighed, glæde og rummelighed, som tilsammen gør Dorthe Mariehjemmet til et dejligt hjem, en god arbejdsplads og et spændende hus at besøge. Du kan læse mere om, hvad værdierne betyder for os på vores hjemmeside (www.dorthe.mariehjem.dk)

Hvorfor vælge os?
• Vi har et godt og trygt arbejdsmiljø.
• På Dorthe Mariehjemmet får du de bedste kollegaer, som er dygtige, og som vægter værdien af det gode kollegiale fællesskab højt.
• Vi er mange forskellige faggrupper ansat med forskellige opgaver, herunder bl.a. social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, elever og sygeplejersker. Vi kan alle noget forskelligt, og vi lærer af hinanden og spiller hinanden gode.
• Vi arbejder alle med en fælles vision om at skabe en meningsfuld hverdag for beboere, deres familier og for os selv som ansatte.
• På Dorthe Mariehjemmet vægter vi aktiviteter højt, og vi har en aktivitetsmedarbejder ansat. Vores beboere bliver bl.a. tilbudt cykelture, træning, fællessang, banko, koncerter, besøg af besøgshund og mange andre ting.
• Vi arbejder rehabiliterende med personcentreret omsorg og er gode til at reflektere over egen praksis og til at lære af hinanden.
• Og så har vi ikke mindst fokus på kompetencer og på kompetenceudvikling.

Det praktiske:
Hvis du synes, det lyder som noget for dig at være en del af, er du velkommen til at sende os en ansøgning, og har du spørgsmål eller vil vide mere, så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ronnie Jespersen på telefon 21579901 eller mail ronje@mariehjem.dk.

Stillingen er en dagvagtsstilling på 35-37 timer om ugen med vagt hver 3. weekend.

Stillingen ønskes besat af den helt rigtige, og derfor afholdes der samtaler løbende.

Send din ansøgning til afdelingsleder Ronnie på ronje@mariehjem.dk
Husk at skrive titel og stilling i emnefeltet, når du sender din ansøgning.
Det er vigtigt, at du i din ansøgning beskriver, hvorfor du vil være en del af vores hus, og hvad vi kan forvente af dig.

Du er mere end velkommen til at gå ind på vores hjemmeside (www.dorthe.mariehjem.dk) eller på vores Facebook (Plejehjemmet Dorthe Marie) og blive meget klogere på vores hus.

Vi glæder os meget til at høre fra dig og høre, hvordan du kan bidrage positivt til vores dejlige plejehjem.

Log ind