Entreprenørmedarbejder til Frederiksberg Forsyning

fuldtid
Entreprenørmedarbejder til Frederiksberg Forsyning
  • Frederiksberg Forsyning A/S
  • Stæhr Johansens Vej, 38, 2000 Frederiksberg

Kan du lide at arbejde ude, er positiv og god til at tage initiativ og kan du se dig selv i et energisk team, hvor vi får noget fra hånden samtidig med, vi har det sjovt sammen? Så er det måske dig vi søger som vores nye kollega i entrepriseafdelingen.

Om afdelingen
Du bliver en del af et team på i alt 20+ kollegaer, hvor vi sammen drifter og vedligeholder vi vand-, bygas-, kloak- og fjernvarmeledninger på Frederiksberg.

Hos os møder du en arbejdsplads med tillid, samarbejde og hjælpsomhed. Vi løfter i fællesskab og hjælper hinanden, når der er brug for det. Alle bidrager til at løse opgaverne. Samtidig har vi fokus på et trygt og sikkert arbejdsmiljø og bruger moderne hjælpemidler, der gør arbejdet lettere.

Vi tilbyder

  • Stillingen er på 37 timer ekskl. frokost om ugen
  • Attraktiv lønpakke - du bliver ansat på funktionærlignende vilkår iht. Industriens Overenskomst
  • Up-to date værktøj, biler, maskiner og arbejdstøj
  • Sidemandsoplæring og efteruddannelse
  • 7 ferieuger, bestående af 5 ugers ferie, 5 feriefridage samt 5 årlige lukkedage
  • Fast mødested midt på Frederiksberg, lige ved metroen

Der er faste arbejdstider:

  • Mandag-torsdag kl. 06:45-15:00 
  • Fredag kl. 06:45-13:15

Du får adgang til en række goder, bl.a. en aktiv personaleforening, sociale arrangementer og sportsfaciliteter, med dame- og herreomklædningsfaciliteter, vask af arbejdstøj, motionsrum m.m. Du bliver dækket af en heltidsulykkesforsikring, gruppelivsforsikring og en sundhedsforsikring.

Jobbet
Dine primære opgaver bliver: 

  • Jordarbejde og kørsel af mindre maskiner
  • Afstive udgravninger og sikre godt arbejdsmiljø på pladsen 
  • Afspærring af arbejdsområdet og sætte skilte op
  • Arbejde med forsyningsledninger, primært vandledninger
  • Et tæt samarbejde med projektledere og formand
  • Forefaldende opgaver i afdelingen

Du skal være villig til at deltage i en rådighedsvagt.

Kvalifikationskrav:

  • Du taler og læser dansk
  • Du har kørekort B
  • Du har gyldig opholds- og arbejdstilladelse

Sådan ansøger du:
Send dit CV og et par linjer om, hvorfor du søger online senest fredag den 22. februar 2026. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder for Entreprise, Camilla Grymer Stanic, på tlf. 30 76 63 62.

Vi vil indhente referencer som led i ansættelsesprocessen.

Mød nogle af vores gode og dedikerede ansatte, der fortæller om deres opgaver og deres bidrag til en bæredygtig by på vores hjemmeside: https://www.frb-forsyning.dk/job
 
Du kan læse vores privatlivspolitik for ansøgere på vores hjemmeside: https://www.frb-forsyning.dk/Default.aspx?ID=3097

Frederiksberg Forsyning sikrer byens borgere stabil adgang til drikkevand, fjernvarme, bygas og fjernkøling samt håndtering af regn- og spildevand. Vi spiller en aktiv rolle i Frederiksbergs klimasikring og byudvikling, hvor vi, med den tredobbelte bundlinje, har et særligt fokus på de miljømæssige, sociale og økonomiske forhold som følger af vores leverancer.

Vi er et selvstændigt aktieselskab, 100 % ejet af Frederiksberg Kommune, med cirka 160 medarbejdere og en årlig nettoomsætning på omkring 750 mio. kr. Vi investerer løbende i grøn omstilling, digitalisering og moderne faciliteter for at sikre fremtidens forsyning.

Medarbejdertrivsel, udvikling og diversitet er en vigtig del af vores kultur. Vores medarbejdere bidrager hver dag til at gøre Frederiksberg til en fremtidssikret by, hvor forsyningssikkerhed, innovation og samfundsansvar går hånd i hånd.

Du kan læse mere om Frederiksberg Forsyning på www.frb-forsyning.dk

Log ind