Vi søger en dygtig og engageret underviser til at undervise vores elever på Bioanalytikeruddannelsen.
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.
Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.
Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.
Din profil
Som underviser på bioanalytikeruddannelsen skaber du engagerende læringsforløb, hvor teori og praksis mødes i meningsfulde sammenhænge. Gennem virkelighedsnære cases og laboratoriebaseret undervisning med tæt kobling til klinisk praksis giver du de studerende en stærk forståelse for bioanalytikerens rolle i moderne laboratoriemedicinske afdelinger. Sammen med engagerede kolleger er du med til at udvikle undervisning, der gør de studerende klar til et praksisfelt i konstant udvikling. Udover ovenstående kan du se dig selv i følgende:
Solid baggrund i biomedicin, biokemi eller lignede.
Du har indgående kendskab til de biokemiske, molekylære, cellulære og fysiologiske processer der er involveret i sundhed og sygdom og du har færdigheder indenfor laboratoriemedicinske metoder og bioanalytisk diagnostik. Desuden er det en fordel hvis du har kendskab til et eller flere af de kliniske specialer vi uddanner til. Særligt søger vi efter dig som har kendskab til klinisk patologi, herunder histologi, eller klinisk immunologi.
Overblik over det sundhedsfaglige praksisfelt.
Du kan håndtere forskellige sundhedsfaglige problemstillinger, og har særlige kompetencer inden for nogle specifikke områder. Det kan være områder som for eksempel kvalitetssikring, biostatistik, kommunikation, innovation eller sundhedsteknologi. Det vil gøre dig i stand til at undervise i flere aspekter på vores tværfaglige forløb.
Erfaring med at undervise og formidle.
Du brænder for at give din viden videre til de studerende, på en måde så det fænger. Samtidig er du interesseret i at vidensdele og udveksle erfaringer med dine kolleger.
Derudover forventer vi os, at du har
- en uddannelse på kandidat- eller masterniveau, f.eks. inden for biomedicin, biokemi, molekylærbiologi, bioanalytiker med en overbygning eller lignede
Dine arbejdsopgaver
Som underviser på bioanalytikeruddannelsen skal du arbejde med opgaver, der knytter sig tæt til uddannelsen af fremtidens bioanalytikere. Det vil bl.a. være:
Uddanne fremtidens bioanalytikere.
Vi lægger vægt på afvekslende og praksisnær undervisning, som forgår i tæt samarbejde med dine kolleger. Du kommer både til at undervise i klasselokalet og laboratoriet samt være vejleder ved projektarbejde.
Udvikle undervisningsforløb.
Du vil blive ansvarlig for, ud fra de opstillede læringsmål, at udvikle og afholde undervisning i nogle af forløb som indgår på uddannelsens semestre. Hvilke forløb det kommer til at dreje sig om, afhænger af dine kompetencer.
Udvikling af uddannelsen.
Afhængigt af dine kompetencer vil du blive ansvarlig for udvikling af uddannelsen indenfor et eller flere temaer. Det kan f.eks. være kvalitetssikring, sundhedsteknologi eller et specifikt klinisk speciale. Her vil du sikre at området bliver dækket tilstrækkeligt og relevant i forhold praksis og sikre en god progression over hele uddannelsen.
Praksisrelevant forskning og udvikling.
Du kan blive involveret i at planlægge og gennemføre forsknings- og udviklingsaktiviteter i det bioanalytiske forskningsfelt i samarbejde med dine kolleger.
Dine kolleger
Bioanalytikeruddannelsen er en del af Centre for Engineering and Science. Vi holder til i både Næstved og Kalundborg, og dit primære arbejdssted vil være i Næstved. Der kan forekomme undervisning og møder i Kalundborg og Absalons øvrige campusser samt kliniske afdelinger i Region Sjælland. Du vil blive en del af et lille dedikeret team, hvor vi er 12 medarbejdere på de to lokationer. Vi arbejder tæt sammen om at planlægge og afvikle undervisning, og deltager i forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Sådan ansøger du
- Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
- Stillingen er på fuld tid og vi vil gerne have at du begynder senest den 1. maj 2026.
- Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Tine Muxoll Fatum, på telefon 7248 1811, eller tifa@pha.dk eller TR Thomas Lausten på telefon 7248 2649 eller tla@pha.dk.
- Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her: https://phabsalon.dk/om-professionshoejskolen-absalon/ledige-stillinger/, eller ved at klikke på 'Søg stillingen' til højre på denne side senest den 15. marts 2026.
- Vi forventer at holde 1. samtaler den 20. marts 2026 og 2. samtaler den 25. marts 2026.
Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.
For stillingen gælder det, at du ansættes som adjunkt eller lektor alt efter dine kvalifikationer.
På Absalon er adjunkturet en 4-årig uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og hvor alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.
Ved ansættelse af lektorer, der er lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen, sker ansættelse på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængigt af dine kvalifikationer, afvejet med stillingens konkrete indhold, kan fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt aftales. Læs mere her i kap. 5. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673
Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458
Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.
Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.
Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.