Trives du med at levere grundig rengøring af høj kvalitet og god service? Har du lyst til at være en del af et nyt team, hvor vi hjælper hinanden og får den daglige drift til at køre som smurt? Så er det dig, vi leder efter.
Som renhold/service medarbejder bidrager du til at sikre en god oplevelse for både stadeholdere og gæster i TorvehallerneKBH gennem høj rengøringskvalitet og synlig service. Du udfører grundrengøring og soignering både inde og ude, og du håndterer affald og sortering i miljøcentralen. Du sætter en ære i at kvalitetssikre renhold- og serviceopgaverne efter udførsel, og du trives ved at være en del af et team på 7 medarbejdere, hvor I alle indgår i vagtplanen og hjælper hinanden med at udføre opgaverne.
PRIMÆRE ANSVARS- OG ARBEJDSOMRÅDER:
Udføre grundrengøring og soignering både inde og ude
Foretage daglige runderinger og opsyn for at sikre høj rengørings- og service standard
Kvalitetssikring via daglige tjeklister i planlægningssystemet Mobaro
Soignering og oprydning i forbindelse med events samt ad-hoc og sæsonopgaver
Synlighed og god kontakt til stadeholdere og besøgende i TorvehallerneKBH.
ERFAREN MED GODE SAMARBEJDSEVNER
Vi søger dig, der har erfaring med rengøring og service. Du er positiv og serviceminded, skaber gode relationer med dine kollegaer og vores stadeholdere og du bidrager til et trygt og ordentligt arbejdsmiljø. Du er ikke bange for at være synlig og tilgængelig, du arbejder struktureret, selvstændigt og har blik for detaljen. Du kan kommunikere på dansk og engelsk på et niveau, der gør dig i stand til at samarbejde med kollegaer og stadeholdere. Og så trives du naturligvis med fysisk og varieret arbejde ‒ både inde og ude i al slags vejr.
DU GØR EN FORSKEL ‒ MED RENGØRING OG SERVICE I SÆRKLASSE
TorvehallerneKBH er et af Københavns mest besøgte og levende madmarkeder, og vi har høje standarder for både service og rengøring. Din nye arbejdsplads ligger centralt på Israels Plads, hvor vi har ca. 60 passionerede stadeholdere. Sammen med dine kolleger hjælper du stadeholderne med at kunne drive deres forretning optimalt, så de ca. fem millioner gæster, der årligt lægger vejen forbi, får en god oplevelse.
HER KAN DU FÅ
TorvehallerneKBH ejes af service- og ejendomsvirksomheden Jeudan. Vi kan tilbyde dig et attraktivt job med gode lønvilkår herunder pensions- og sundhedsordning og fritvalgsordning i henhold til den gældende overenskomst. Din arbejdstid følger en vagtplan i tidsrummet kl. 05.30–23.00, fordelt på alle ugens dage (mandag til søndag).
ER JOBBET NOGET FOR DIG?
For at sikre den bedste implementering af det nye Renhold/Service team, ønsker vi at ansætte det nye team, således der er 3 medarbejdere der starter mandag 2. februar 2026, og de resterende 3 medarbejdere starter mandag den 2. marts 2026.
Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til driftsleder Kenneth Daniel Hansen via Jeudans hovednummer 7010 6070.