Engageret og ansvarsbevidst graver søges til Asmild kirkegård.

fuldtid
Engageret og ansvarsbevidst graver søges til Asmild kirkegård.
  • ASMILD KIRKE
  • Vinkelvej 16, 8800 Viborg

Graver ved Asmild kirkegård

 

37 timer ugentligt med personaleansvar og administrative opgaver.


Vi søger en engageret og ansvarsbevidst graver snarest muligt og senest pr. 1. maj 2026.
Stillingen rummer både det klassiske graver arbejde, ledelse af medarbejdere og administrative opgaver og du får en central rolle i den daglige drift og udvikling af kirkegården.

 

Dine opgaver:

  • Daglig drift og vedligeholdelse af kirkegården

  • Pleje af gravsteder og fællesarealer

  • Kiste- og urnenedsættelser

  • Anlæg, omlægning og nedlæggelse af gravsteder

  • Plantning, grandækning, hækklipning og snerydning

  • Administration af gravsteder, herunder protokolføring og regningsudsendelse

  • Kontakt med gravstedsindehavere

  • Arbejdsleder for 2 gravermedhjælpere (planlægning og fordeling)

 

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med kirkegårdsdrift eller grøn vedligeholdelse

  • Har overblik og kan arbejde selvstændigt og struktureret

  • Trives med både fysisk arbejde og administrative opgaver

  • Vil deltage i kompetence udviklende kurser for området

  • Har grundlæggende IT-færdigheder og kan anvende almindelige kontorprogrammer

  • Har lyst til og evt. erfaring med personaleledelse

  • Møder mennesker med respekt og forståelse i livets forskellige situationer

  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider ved kirkelige handlinger i forbindelse med begravelser.

 

Vi tilbyder:

  • En alsidig og ansvarsfuld stilling på 37 timer

  • Indflydelse på planlægning og udvikling af kirkegården

  • Et tæt samarbejde med kirkens øvrige ansatte og menighedsråd

Ansættelse sker ved Asmild Sogns Menighedsråd beliggende Gl. Randersvej 2, 8800 Viborg.

Kirken har installeret automatisk ringeanlæg.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, da der ikke er krav om gartnerisk uddannelse.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 336.046,12 kr. – 413.600,61 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 15.988,81 kr. (nutidskroner).

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Niels Kruse, tlf. 40210210, mail: graver@asmildkirke.dk

Eller Grethe Hald, tlf. 20648945, mail: absgh@hotmail.com

 Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 8615fortrolig@sogn.dk

 Ansøgninger behandles løbende, men skal være menighedsrådet i hænde senest den 20. marts

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 13.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Log ind