Brænder du for at gøre en forskel for elever med særlige behov?
Og trives du i et stærkt tværfagligt fællesskab, kan du lave struktur og være tydelig, og kender du til vidtgående specialundervisning? Så kan Øresundsskolen være din næste arbejdsplads.
Om ØresundsskolenØresundsskolen er en Kategori 4-specialskole på Ydre Østerbro i Københavns Kommune. Skolen er for elever med vidtgående specialundervisningsbehov, og vores arbejde tager udgangspunkt i struktur, forudsigelighed og tydelige rammer. Samtidig lægger vi stor vægt på relationer, nærvær og på at se det enkelte barns ressourcer og udviklingsmuligheder.
På Øresundsskolen er der plads til forskellighed – både hos elever og medarbejdere – og vi arbejder hver dag for at skabe gode lærings- og udviklingsmuligheder for alle elever. Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen i tværfaglige teams, hvor vi har et fælles ansvar for elevernes samlede skole- og KKFO-dag. Samarbejde, faglig sparring og et godt arbejdsmiljø er centrale værdier hos os.
Om stillingen Som lærer på Øresundsskolen bliver du en del af et team, der sammen planlægger og gennemfører undervisning og pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i elevernes individuelle behov og forudsætninger. Dine opgaver vil bl.a. være at
- planlægge og gennemføre undervisning
- arbejde med elevernes faglige, sociale og kommunikative udvikling
- samarbejde tæt med pædagoger og øvrige kolleger om en sammenhængende skole- og KKFO-dag
- samarbejde med forældre og relevante samarbejdspartnere
- deltage i teammøder og fælles pædagogisk udvikling
Vi søger en lærer, der - er uddannet lærer
- har interesse for eller erfaring med specialområdet
- har stærke relationskompetencer og kan skabe tydelige og trygge rammer
- arbejder struktureret og anerkendende i mødet med eleverne
- har fokus på kommunikation – kendskab til ASK (alternativ og supplerende kommunikation) er en fordel
- trives i et tæt og forpligtende tværfagligt samarbejde
Vi tilbyder - en fast stilling på en specialskole med høj faglighed og fokus på elevernes trivsel og udvikling
- engagerede og erfarne kolleger
- et arbejdsfællesskab med mulighed for faglig sparring og udvikling
- et arbejdsmiljø præget af samarbejde, tillid og fælles ansvar
- en arbejdsplads med plads til forskellighed
Ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling med start snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Zia Williams på 23 84 73 12/el67@kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Søg via linket senest tirsdag den 24. marts 2026 Vi holder samtaler løbende.