Engageret hjælper søges til vores familie

deltid
Engageret hjælper søges til vores familie
  • Svendborg Kommune
  • Sofielund Skovvej, 180, 5700 Svendborg

Om os:

Vi er en familie, der søger en pålidelig og stabil hjælper til vores søn på 7 år, som har adhd og autisme. Vores søn er en glad og nysgerrig dreng, der elsker sjov og leg, men hurtigt bliver meget overstimuleret og har brug for at trække sig eller hjælp til at finde ro.

 

Han interesserer sig meget for trampolin, tumlelege, vittigheder, og spiller ofte spil som Roblox, Minecraft, VR, Nintendo og Xbox. Han snakker primært engelsk, men forstår dansk og er begyndt at åbne lidt op for at tale dansk.

Som familie er vi fokuserede på at skabe en tryg og positiv hverdag, hvor vi møder hinanden i øjenhøjde og vægter tillid og dialog højt.

 

Stillingsbetegnelse:

Hjælper søges til en stilling på 5-10 timer om ugen, som foregår i vores hjem. Arbejdstiden aftales nærmere og kan tilpasses vores fælles behov, vi er ret fleksible.

 

Om jobbet:

Som hjælper vil din primære opgave være at tilbringe tid sammen med vores søn. Vi ønsker at skabe en relation, hvor han kan føle sig tryg og få en ven i dig. Du vil være involveret i hans yndlingsaktiviteter som gaming, trampolin, tumlelege, og diverse spil. I starten har vi behov for hjælp hver uge, så relationen kan opbygges over tid. Der vil også være enkelte dage, hvor vi vil sætte pris på hjælp til let oprydning i hjemmet.

 

Om dig:

Du skal være tålmodig, pålidelig og kunne skabe trygge rammer for ham. Meget gerne være klar på fysiske lege. Kendskab til - eller interesse for - gaming og teknolgi da det er en stor del af vores søns verden. Du skal kunne forstå engelsk.

Stabilitet og fleksibilitet er vigtige værdier for os, da vi ønsker en langvarig relation.

 

Kontakt:

Spørgsmål kan stilles ved henvendelse til Karsten på telefon [31712929] eller på mail til karsten@karstenjakobsen.dk

 

Om Svendborg Kommune 

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

 

Det praktiske: 

Ansættelsen er i CBUF Kontakt og Aflastning, Svendborg Kommune, og sker med hjemmel i lov om Social Service § 84. Det er en fast ansættelse, der varer så længe ydelsen efterspørges. 

Aflønningen sker efter løntrin 11 jf. aftale om aflønning af kommunalt ansatte. Der ydes arbejdstidsbestemte tillæg/tillæg for forskudt tid efter gældende regler. 

Der indhentes straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Kontor i samarbejde med direktøren for Børn og Unge.

 

Ansøgningsfristen er den 27. marts 2026

 

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Log ind