Engagerede SSH og SSA søges til et udekørende byteam

fuldtid
Engagerede SSH og SSA søges til et udekørende byteam
  • Næstved Kommune
  • Enggårdsvej, 1, 4700 Næstved

Når solen skinner over Næstved – hvorfor så ikke få løn for at cykle i den? ☀️🚲

Ja, vi mener det faktisk.
Lige nu søger vi faglærte SSH’ere og SSA’ere til vores byteam NV28 i Næstved Kommune, og vi leder ikke bare efter hænder. Vi leder efter hjerter, grin, faglighed og mennesker, der vil være med til at gøre en reel forskel.

Hvem er vi?
NV28 er et team i rivende udvikling. Der sker spændende ting i kommunen, og vi er midt i det hele. Forandring kræver mod, nysgerrighed og kolleger, der tør tænke nyt – og det gør vi.
Vi er delt i tre miniteams:

  • Marskvej/Engvej
  • Digterkvarteret
  • Tove Ditlevsens Vej

I hvert miniteam finder du SSH’ere, SSA’ere, ufaglærte, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter. Vi bruger hinandens fagligheder aktivt – fordi vi ved, at de bedste løsninger opstår, når vi spiller hinanden gode.

Her arbejder vi ikke i siloer. Vi arbejder sammen.

Hvad er vigtigt for os?
Ordentlighed 
Over for borgerne og over for hinanden. Alt andet kan vi lære dig. Men ordentlighed skal komme indefra.

Vi lægger vægt på

  • samarbejde med fokus på borgerens hverdagsliv og livskvalitet
  • at alle medarbejdere bringes i spil
  • et godt grin i hverdagen
  • et arbejdsmiljø, hvor man hjælper hinanden.

Og ja – der er indimellem kage. Det lyver vi ikke om. 🍰

Vi forventer, at du

  • er uddannet SSH eller SSA
  • bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • er nysgerrig på ny viden og udvikling
  • sætter en ære i at give borgerne det bedst mulige liv.

Til gengæld får du

  • en grundig introduktion og ordentlig opfølgning
  • faglig sparring og plads til at stille spørgsmål
  • kollegaer, der vil hinanden
  • smil, humor og fællesskab i hverdagen
  • mulighed for at præge udviklingen i et team med ambitioner.

Hos os cykler vi ikke bare fra opgave til opgave.
Vi cykler fra menneske til menneske.

Hvis du kan se dig selv i det – så vil vi meget gerne høre fra dig.

Kom og vær med, NV28 venter på dig. 

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA. 

Tiltrædelse stillingerne er ledige fra den 1. april 2026. 

Arbejdstid pr. uge op til 37 timer.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Lasse Hansen på tlf. 2545 1815.

Ansøgningsfrist den 15. marts 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. marts 2026.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune

Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn

Log ind