Vi søger engagerede psykologer hos PPR 0-6 års området i Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse i Odense.
Vi har 2 faste stillinger og 1 barselsvikariat. Alle stillingerne er på 37 timer ugentligt og med opstart pr. 1. juni 2026 eller snarest derefter. Vi ser frem til at byde vores nye kollegaer velkommen i et stærkt fagligt fællesskab.
Om os og jobbetTværfaglig Sundhed og Forebyggelse er organiseret i Børn- og Ungeforvaltningen. Vi er en del af en stor tværfaglig enhed, som dækker alle børn i alderen 0-18 år med blandt andet psykologer, specialpædagogiske konsulenter, socialrådgiver, tale-sprogkonsulenter, ergo- og fysioterapeuter, familiebehandlere og børn- og ungelæger. Sammen med vores tværfaglige samarbejdspartnere - både internt og eksternt - tilstræber vi en hverdag med god trivsel, høj faglighed og helhedsorienterede processer. Alle medarbejdere i afdelingen arbejder ind i de vedtagne Børn og Ungepolitikker/strategier og vi arbejder på tværs omkring stærke børnefælleskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn.
PPR er organiseret i to afdelinger: Småbørnsområdet og Skoleområdet.
Samlet set er vi en stor psykologgruppe sammen med tværfaglige kollegaer med en mangfoldig videns-, interesse- og erfaringsbredde. Vi ser os selv som et fagligt stærk og udviklingsorienteret PPR, hvor vi er optaget af at anvende og udvikle kompetencer, læring og viden og vi har fokus på at arbejde forebyggende, konsultativt og relationelt med kontekster og sammenhænge.
Som psykolog i PPR 0-6 ås området (småbørnsområdet) tilstræbes man at have systemisk blik for børns deltagelsesmuligheder og forståelse for de fagprofessionelles betingelser i konteksten. Gennem nysgerrig og udfoldende dialog, fælles refleksion og samskabelse bestræber vi os på at oversætte symptomer til invitationer og nye forståelser. Alt sammen i samspil med relevante voksne - herunder tværprofessionelle samarbejdspartnere. Det fælles sigte er at skabe flere og nye deltagelsesmuligheder i den pædagogiske hverdag og miljø med henblik på at skabe bedre trivsel og udvikling for børnene.
På småbørnsområdet arbejder vi ind i forskellige lovgivninger alt efter opgaven, hvor vores største kerneopgave er i det forebyggende felt med konsultative opgaver, men vi varetager ligeledes funktioner i arbejdet med børn og familier med mere kompleksitet og større behov. Vi er optaget af stærke børnefællesskaber i samarbejdet med børnenes betydningsfulde voksne, hvor vi arbejder for, at børnene er tæt knyttet til relevante og udviklende fællesskaber med de behov og ressourcer, som børnene har. I denne opgave foretager vi observationer i læringsmiljøet, sparring/vejledning af de betydningsfulde voksne omkring barnet. Arbejdet indebærer også mere undersøgende opgaver som f.eks. kognitiv testning og evt. udfærdigelse af Pædagogiske Psykologiske Vurderinger (PPV), hvis dette vurderes relevant. Derudover har vi undervisning i ICDP og deltager i forskellige indsatser som f.eks. Tryghedscirklen, God Start, Cerebral Parese Team med flere
PPR 0-6 års området (småbørnsområdet) er organiseret som én samlet afdeling, hvor medarbejderne er fordelt på 2 faglige funktioner: Specialrådgivningen for Småbørn og Småbørnspsykologerne. Vores tilgang er helhedsorienteret og samskabende og vi arbejder tæt sammen omkring børn med særlige behov - ofte på tværs af funktioner. Den ene faste stilling vil blandt andet have kerneopgaver ind i Odense Kommunes specialbørnehave (Barnets Lov § 83) udover de tidlige forebyggende indsatser i almene børnehaver.
Vi søger psykologer med lyst og kompetencer til at arbejde med spændende, afvekslende og ofte komplekse opgaver, hvor der både skal være blik for individet og for fællesskaber. Arbejdet indeholder, at du kan foretage pædagogisk psykologiske vurderinger, samt yde konkret og relevant faglig sparring til forældre, pædagogisk personale samt ledelse og være med til at følge og kvalificere indsatserne over tid.
Om dig som ansøger:- Du er uddannet psykolog enten med praksisuddannelse eller skal opstarte praksisuddannelse.
- Du har en særlig interesse indenfor den pædagogiske psykologi.
- Du har lyst til at indgå i et meningsfuldt tværfagligt samarbejde i det forebyggende miljø, hvor mange indsatsmuligheder er til stede og hvor du både har blikket på barnet, fællesskaberne og på at støtte de professionelles betingelser for at lykkes.
- Du kan kvalificere beslutninger og indsatser på tværs af alle organisatoriske niveauer.
- Du kan sætte dig for bordenden, være faciliterende og samarbejdende i mange forskellige mødefora.
- Du kan arbejde selvstændigt og kan navigere i en periodevis travl hverdag og med kompleksitet.
- Du betragter fleksibilitet i opgaveløsningen, omstillingsparathed og positivitet som selvfølgelige elementer i en hverdagspraksis.
- Du bidrager til og trives i et kollegialt og fagligt fællesskab.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte faglig Koordinator for Småbørnspsykologerne, Helene Helskov på 30 66 16 24,
hnjen@odense.dk eller Leder for PPR 0-6 års området, Jeanette Persson på 21 24 62 11,
jelpe@odense.dk.
Det praktiskeAnsøgningsfrist er den 12. april 2026. Der vil blive holdt ansættelsessamtaler torsdag den 16. april 2026.