Vandløbets liv og livet i vandløb
De fleste vandløb er påvirket af menneskelig aktivitet. For at sikre afvanding og styre vandets løb, har vi gennem hundreder af år udrettet og uddybet åer, grødeskåret, rørlagt og lavet spærringer i vandløbene. Det har handlet om at skabe mere jord, der kunne opdyrkes, men har været på bekostning af det naturlige vandløb.
I den nutidige forvaltning af vandløbene er det et krav, at natur- og miljøhensyn skal være en del af administrationen og vedligehold af vandløb. Vi foretager skånsom grødeskæring og restaurerer vandløb. Det forbedrer levevilkårene for vandløbenes dyre- og planteliv.
Vandløbene har flere vigtige funktioner. De skal aflede vand fra oplandet. Både det vand der kommer fra nedbøren, fra grundvandet og fra bymæssige aktiviteter, som f.eks. renset spildevand. I natursammenhæng er vandløbene levested for planter og dyr, og de har en vigtig funktion som spredningskorridor i landskabet.
Åerne i Lejre Kommune afvander en stor del af Midtsjælland og leder vandet ud i Roskilde fjord og Isefjord. Lejre kommunes opgave er at vedligeholde kommunevandløbene og sørge for at de overholder regulativerne. Kommunen igangsætter og udfører også restaureringsprojekter, der skal medvirke til, at vandløbene kan opfylde miljømålet om god økologisk tilstand.
I Lejre Kommune er der vedtaget en ambitiøs omlægningsplan under Grøn Trepart, de. I de kommende år skal der udtages landbrugsjord af drift. De overordnede mål er reduktion af kvælstof til Roskilde og Isefjord, samt reduktion af Co2 udledning, mens øget biodiversitet, bedre sammenhængende natur og grundvand er vigtige elementer. Der er derfor mange lavbunds, vådområde og skovrejsningsprojekter undervejs og mange af projekterne kræver tilladelser efter bla. Vandløbsloven.
Lejre Kommune tilbyder praktikplads til en studerende på skov- og landskabsingeniør-uddannelse. Har du en særlig interesse for forvaltning af vandløb, så er dette måske noget for dig.
Du vil få en indsigt i vandløbsloven, vandløbspleje, vandløbsregulativer og vandløbsprojekter. Derudover vil du stifte bekendtskab med arbejdet omkring Grøn Trepart og projekterne i omlægningsplanen
Du vil kommet til at arbejde tæt sammen med både vores vandløbsmedarbejder på myndighedsområdet og kommunens dygtige åmænd.
Vi forestiller os, at du vil kunne bidrage til og lære af følgende opgaver:
Det vil selvfølgelig foregå under vejledning og med den nødvendige sparring. Vi er åbne for, hvis du har særlige ønsker til dit praktikophold, så længe dine ønsker ligger inden for vandløbsområdet
Forventninger til praktikantenLejre kommune forventer, at du
Det er første gang Lejre Kommune stiller en praktikplads til rådighed for skov- og landskabsingeniører. Lad os sammen gøre det til en god, lærerig og konstruktiv oplevelse for både praktikant og praktikvært.
Om osDu bliver en del af afdelingen Natur & Miljø, hvor vi er 12 medarbejdere. Vi løser opgaver indenfor virksomheder, landbrug, jordforurening, vandløb, spildevand, badevand, drikkevand, natur og friluftsliv.
Natur & Miljø er en af fem afdelinger i Center for Teknik & Miljø. I Center for Teknik & Miljø arbejder vi med alt under overskrifterne planlægning, natur og miljø, byggeri, beredskab og trafik. Vi har et godt socialt miljø, hvor tillid og frie rammer under ansvar er nøgleord. Der er kort fra beslutning til handling. Vores hverdag er præget af spændende faglige udfordringer, der er med til at udvikle os. Vi er ambitiøse og er ikke bange for at gå imod strømmen. Vi skaber muligheder for at borgerne kan udleve deres drømme – hver især og sammen.
Lejre Kommune er et sted med smuk og storslået natur. Et sted med 49 små byer og landsbyer og en hel masse andre levende steder. Der sker rigtig meget i Lejre Kommune, og derfor har vi travlt.
Lejre Kommune er Vores Sted.
Arbejdssted
Rådhuset i Allerslev
Lejrevej 15
4330 Lejre
Rådhuset er tæt på Lejre st, hvor der kører tog mod hhv. København og Kalundborg/Holbæk. Togturen til København tager ca 30min.
Ansøgningsfrist 1. marts 2026
Kontakt i Natur og Miljø
Jacob Krogh Keldsen, vandløbsmedarbejder
jakke@lejre.dk
29659695
Ruth Bjerregaard, afdelingsleder
rubje@lejre.dk
23439571