Vil du være med til at sikre fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd og vil du udvikle dine faglige kompetencer og påtage dig en professionel myndighedsrolle, så søg stillingen som dyrlæge ved Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i Kødkontrollen ved Tican i Brørup. Om jobbet Som embedsdyrlæge bliver du en del af styrelsens kontrolenhed for kødkontrol af slagtedyr. Formålet med kontrollen er at sikre overhol-delse af krav til dyresundhed og dyrevelfærd samt at kontrollere slagtekroppe og organer med henblik på godkendelse til fødevarer i Dan-mark og til eksport.
Du vil blive en del af vores dyrlægeteam, som sammen med dig består af 7 andre dyrlæger og en faglig koordinator. Derudover består vores hold af tilsynsteknikere, en sekretær og en sektionsleder.
Du vil også skulle samarbejde i netværk med dyrlæger fra andre af landets slagterier.
Stillingen rummer den vigtige opgave at håndtere myndighedsrollen professionelt og med god kommunikation. Som embedsdyrlæge er det gennem tydelig og præcis kommunikation, at vi sikrer overholdelse af reglerne. Samtidig har vi fokus på og ansvar for, at bevare et godt og respektfuldt samarbejde med både kolleger og eksterne aktører.
Dine
arbejdsopgaver vil blandt andet være;
•
Sagsbehandling og daglig kontrolrapport Du får ansvar for at udarbejde den daglige kontrolrapport og håndtere sager efter gældende regler. Vi sørger for grundig oplæring i både systemer og juridiske procedurer, så du bliver tryg i opgaven.
• Ante mortem inspektion med fokus på dyrevelfærd Du vurderer dyrenes sundhedstilstand før slagtning, herunder om de er transportegnede og behandles korrekt. Du fr en vigtig rolle i at sikre, at dyrevelfærden altid er i orden.
• Kontrol med dyretransporter ved aflæsning • Kontrolopgaver på tværs af fødevaresikkerhed hygiejne og eksport Du arbejder bredt med tilsyn, audits, hygiejnekontrol, dyresundhed og udstedelse af eksportcertifikater. Opgaverne varierer og giver dig mulighed for at bruge hele din faglighed.
• Faglige vurderinger på slagtekæden På slagtekæden håndterer du vurderinger af sygemærkede dyr, mistanke om diagnoser og kvalitetskontrol. Den almindelige båndkontrol varetages af tilsynsteknikere og kun undtagelsesvis af embedsdyrlæger
Om dig Det er et krav, at du har dansk autorisation som dyrlæge samt at du kørekort til kategori B.
Derudover lægger vi vægt på, at
• Du er fagligt nysgerrig og engageret
• Du trives i et team, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen
• Du er holdspiller og værdsætter samarbejde på tværs af faglig-heder
• Du har et godt humør, der bidrager til en god og positiv stem-ning på vores arbejdsplads
• Du har en myndig og professionel fremtræden, hvor du tager ansvar for opgaverne
• Du kan holde hovedet koldt i pressede situationer
• Du kommunikerer sikkert på dansk både mundtligt og skrift-ligt, da dette er vores myndighedssprog
• Du er rutineret bruger af office-pakken og har let ved at sætte dig ind i nye systemer
• Du er indstillet på at gøre en indsats for at videreudvikle dine kompetencer inden for faget. Har du endnu ingen erfaring med kødkontrol, er vi naturligvis klar til at lære dig grundigt op.
Om os Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er en statslig organisati-on med stor samfundsmæssig betydning. Vi arbejder for, at fødevarer er sikre, og at dyr behandles forsvarligt. Kødkontrollen kontrollerer alle slagtedyr på danske slagterier og har fokus på smitsomme sygdomme, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed.
Kødkontrollen ved Tican Fresh Meat er et svineslagteri. Fysisk er vi placeret i Brørup og ligger tæt ved motorvejen midt mellem Kolding og Esbjerg og kun et stenkast fra togstationen.
Vi har stor fokus på on boarding af nye medarbejdere uanset om du har kendskab til Kødkontrollen fra tidligere eller det er et helt nyt arbejdsområde for dig. Vi skræddersyr et introduktionsforløb for dig, hvor du får indblik i Kødkontrollens arbejdsopgaver og organisation både lokalt - men også på tværs af sektionerne.
Det praktiske Vi søger en eller flere embedsdyrlæger til faste dyrlægestillinger på fuldtid 37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt. Det vil også være muligt at blive ansat på deltid ca. 32 timer om ugen.
Vi arbejder i toholdsskift. Arbejdstiden falder i tidsrummet mandag-fredag mellem kl. 05.00-2130. Enkelte vagter på lørdage i løbet af året kan forekomme.
Du vil indgå i en vagtordning på både daghold og aftenhold.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner.
Dit arbejds- og tjenestested bliver Kødkontrollen ved Tican Fresh Meat, Markedsvej 9, 6650 Brørup.
Ansættelsen sker efter gældende Protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Fødevarer, Landbrug og Fiskeris dyrlæger ved eksportslagterier mv. Til dyrlæger på eksportslagterier gives et slagteritillæg på enten 5.808,44 kr. pr. måned (gives ved indplacering på basisløn-trin 1-5) eller 7.473,94 kr. pr. måned (gives ved indplacering på basis-løntrin 6 eller derover). Herudover gives et særligt slagteritillæg på 2.883,40 kr. pr. måned til alle – uanset basisløntrin. Det vil være mu-ligt at forhandle et kvalifikationstillæg alt efter den enkeltes kvalifika-tioner i relation til stillingen. Pensionsbidraget for dyrlæger ved ek-sportslagterier udgør 18,07 %.
Sådan kontakter du os og søger stillingen Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Trine Baastrand på telefon-nummer 72275486.
Du kan læse mere om at være dyrlæge i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på
vores jobsite. Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og eventuelle andre relevante bilag. Du søger stillingen ved at sende din ansøgning online i vores rekrutteringssystem,
senest den 10. marts 2026. Du opfordres til at læse mere om Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på
www.fvst.dk. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldig-hed som et aktiv og opfordrer alle uanset baggrund til at søge.