Elsker du tal – og hader rod? Vi har brug for dig som vores økonomiassistent

fuldtid
Elsker du tal – og hader rod? Vi har brug for dig som vores økonomiassistent
  • Creativ Company A/S
  • Rasmus Færchs Vej 23, 7500 Holstebro

Hos Creativ Company søger vi en selvstændig og detaljeorienteret økonomiassistent, der kan tage ansvar og være med til at sikre, at vores regnskaber og daglige bogføring spiller – hver gang.

Vores økonomiafdeling består af vores CFO, en regnskabschef, en teamleder og fem kolleger. Økonomiafdelingen har et nært samarbejde med controlling-afdelingen. Du bliver en del af et stærkt team, hvor samarbejde, ansvarsfølelse og godt humør er i centrum. Det betyder noget for os, at vi spiller hinanden gode og deler viden. Vidensdeling hos os er både faglig viden om afstemning af debitorer og nye funktioner i ERP-systemet og anden viden som fx madopskrifter, børneopdragelse, sportsresultater og alt derimellem.

Leg og kreativitet betyder meget for os, da vi er en af Nordeuropas førende koncerner indenfor kreative hobbymaterialer og legetøj. Vi er en ambitiøs virksomhed med fart over feltet og vi ønsker hele tiden at følge med udviklingen både indenfor de forskellige markeder for kreativitet, leg og læring, men også fagligt.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Ansvar for bogholderiet i et eller flere af vores datterselskaber, herunder:
    • Bogføring af indbetalinger og omkostningsfakturaer
    • Betaling af fakturaer og afstemning af finanskonti
    • Håndtering af rykkerprocedurer
    • Support til kundeservice
    • Månedsafslutning
  • Hjælp med klargøring af materiale til revisor i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporter
  • Deltage i og have ansvar for diverse afstemningsopgaver
  • Bidrage aktivt til at løse øvrige bogholderiopgaver og sikre, at afdelingen fungerer optimalt i hverdagen

Vi går meget op i vores onboardingproces, og vi vil sørge for en god og grundig oplæring af dig, så du føler dig tryg ved opgaven og i afdelingen.

Dine faglige kompetencer:

  • Erfaring med bogholderi og regnskabsopgaver
  • Kendskab til bogføringssystemer – gerne Microsoft Dynamics 365 Business Central og/eller Navision
  • Erfaring med fakturahåndtering – fx Document Capture eller lignende
  • Lyst til at kommunikere på engelsk både i skrift og tale

Dine personlige egenskaber:

  • Du arbejder struktureret og motiveres af at skabe orden og finde løsninger
  • Du arbejder selvstændigt, men er også en holdspiller, der gerne løfter i flok
  • Du overholder deadlines og tager ansvar for dine opgaver
  • Du bidrager til den gode stemning og trives i et miljø med samarbejde og respekt

Bliv en del af Creativ Company

Creativ Company sælger hobbymaterialer og legetøj til kunder i mere end 40 lande. Vi er en international virksomhed i vækst, som hver dag sigter efter at blive bedre end i går. Vi er i alt cirka 300 kolleger, hvoraf 220 arbejder på vores danske hovedkontor i Holstebro. Vi kerer os om det samfund, vi er en del af – derfor er social ansvarlighed en naturlig del af vores DNA.

Vi kan lide hinanden, og vi kan lide at være sammen – og vi glæder os til at udvikle forretningen sammen med dig og til at lære dig bedre at kende bl.a. ved vores mange sociale arrangementer.

Du kan læse mere om Creativ Company her - https://www.cchobby.dk/om-os

Vi tilbyder

En fuldtidsstilling som økonomiassistent hos Creativ Company. Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og en attraktiv kantineordning med 3 lækre, sunde og grønne måltider dagligt.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: d. 19. oktober 2025.

Vi læser ansøgningerne løbende og vil derfor også holde jobsamtaler løbende. Vi håber at kunne byde vores nye kollega velkommen så hurtigt som muligt. Drømmen er opstart d. 1. december, men realistisk set, så venter vi gerne en måned ekstra på den rette kandidat til jobbet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind