Elementleder Frederikshavn

fuldtid
Elementleder Frederikshavn
  • KYSTREDNINGSTJENESTEN
  • Skovhusvej 6, 9900 Frederikshavn
Kystredningstjenesten styrker organisationen og søger en engageret og struktureret elementleder for Forsyningselementet. Stillingen er central for driften af vores redningsstationer og indebærer et bredt ansvar for forsyning, koordinering og teknisk understøttelse af enheden.

Som elementleder bliver du en nøgleperson i et dynamisk miljø, hvor samarbejde, faglighed og ansvarlighed er afgørende for, at Kystredningstjenesten kan løse sin samfundskritiske opgave.

Om os
Kystredningstjenesten har siden 2025 været en del af Beredskabsstyrelsen.

Sekretariat er placeret i Frederikshavn og består af chefen for Kystredningstjenesten og 8 medarbejdere. Herfra varetages den overordnede ledelse, administration samt tekniske og logistiske understøttelse af Kystredningstjenestens 21 redningsstationer fordelt i landet.

Om stillingen
Vi tilbyder en meningsfuld rolle i en organisation med stor samfundsmæssig betydning, en arbejdsdag i et uformelt miljø med fagligt stærke og engagerede kolleger samt mulighed for at præge udviklingen af Kystredningstjenestens tekniske kapaciteter.

Dine primære opgaver vil være:

Drift og koordinering:

• Ledelse af Kystredningstjenestens forsyningselement.

• Koordinering af normering og beholdning for alle redningsstationer og sekretariatet.

• Kontakt og koordinering med interne og eksterne myndigheder samt leverandører.

• Assistere redningsstationerne med rekvirering og logistik.

Udvikling og sagsbehandling:

• Udarbejdelse af arbejds- og lokalinstrukser i samarbejde med lederen af det tekniske element.

• Tovholder på etablissementprojekter og facility management.

• Sagsbehandling inden for det tekniske område, herunder IT-systemer og udkaldssystemer.

• Rådgivning af lederen af det tekniske element.

Særlige funktioner:

• Funktion som enhedens IT-sikkerhedsofficer.

• Funktion som enhedens TASO.

Om dig
Vi søger en profil, med stærke kommunikative evner der kan formidle tekniske og administrative forhold klart, som arbejder struktureret og ansvarsbevidst og god til at skabe overblik. Du skal ligeledes trives med både selvstændige opgaver og tværgående samarbejde. Kendskab til Forsvarets styrelser vil være en fordel, da arbejdet i høj grad foregår i samarbejde med Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Forsvarets Etablissement og Terrænkommando.

Du er uddannet maskinmester og har i tillæg hertil en ledelsesuddannelse på minimum akademiniveau eller er villig til at gennemføre uddannelse.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker på vegne af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Ansættelsen sker henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for maskinmestre i land.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig. Stillingen ønskes besat 1. april 2026.

Dit faste tjenestested vil være ved Kystredningstjenestens Sekretariat, Skovhusvej 6, 9900 Frederikshavn.

Som ansat under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab skal du kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om arbejdspladsen og arbejdsopgaverne i stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af det tekniske element Allan Bonde Christensen på telefon 4130 9835.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.

Ansøgningsfristen er den 18. marts 2026. Samtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig samtidig vedhæfte din ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes som pdf-filer.

I Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB), som blev etableret i august 2024. Styrelsen består af cirka 1.000 ansatte. Beredskabsstyrelsen arbejder både til lands og til vands. Styrelsen håndterer større ulykker kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan true samfundets grundlæggende funktioner. Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber. Derudover varetager Beredskabsstyrelsen en række operative kapaciteter og opgaver, herunder beredskabskommunikation samt sikkerhed og beredskab til søs. Et centralt element i styrelsens arbejde er uddannelse af ledere, instruktører og specialister, så beredskabet i Danmark opretholder et højt fagligt niveau. Styrelsen har hovedkvarter i Birkerød, men er repræsenteret over hele landet. Beredskabsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde og med mange typer opgaver – men med ét fælles mål: At skabe tryghed og passe på danskerne.

Log ind