Vi søger en ny kollega som er frisk på udfordringer og er klar til at tage ansvar. Er du kvalitetsbevidst, så er du måske vores kommende elektriker/automatikfagtekniker i våbenværkstedet ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Om os Vi er Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, som står for alt vedligeholdelse af alt Forsvarets udstyr.
Kanonværkstedet hører under Vedligeholdelsesområde Frederikshavn, og er placeret på Flådestation Frederikshavn, med en filial i Korsør.
Kanonværkstedet varetager:
- Alt elektrisk og mekanisk vedligeholdelse, eftersyn, ombygning og modifikation af Søværnets våbensystemer
- Installerer og installationsskydning af våbensystemer på Søværnets enheder
- Assisterer ved transport og flytning af våben og våbensystemer
- Maleropgaver for værksteder og enheder i Forsvaret
- Alt hydraulisk vedligeholdelse, eftersyn, ombygning og modifikation i alle Søværnets enheder
Vi består af 1 værkstedsleder, 3 assisterende værkstedsledere, 1 planlægger, 1 drift assistent, 35 skibsmontør/AT, 7 elektrikere, 2 maler, 6 specialarbejder samt lærlinge. Medarbejderne er overvejende civile.
Værkstedet er ISO certificeret både inden for kvalitetsledelse og arbejdsmiljø.
Om stillingen Du vil i stillingen fungere som elektriker/automatikmekaniker, hvor du vil indgå i et team som håndterer alt el-arbejde på værkstedet og på opgaver ombord på Forsvarets enheder.
Der vil være opgaver du arbejder selvstændig med og andre vil være i teams, med medarbejdere fra hele værkstedet. I jobbet giver vi dig mulighed for at udvikle dig fagligt, med kurser og efteruddannelse, hvor der bliver taget udgangspunkt i din baggrund og værkstedets behov.
Der kan forekomme rejsearbejde i stillingen.
Vi lægger vægt på frihed under ansvar inden for de rammer organisationen tillader, og tilstræber et godt arbejdsmiljø blandt andet gennem en uformel, åben og fordomsfri omgangstone.
Alt i alt, kan vi tilbyde dig et alsidigt job med mangeartede opgaver og udfordringer, og med gode muligheder for både faglig- og personlig udvikling.
Om dig Vi forestiller os, at du har en relevant håndværksmæssig uddannelse med svendebrev, for et af de fag som omhandler el.
Du har en bred erfaring og forståelse for elinstallationer og motorstyring. Du besidder evnen til at have gang i mange opgaver på samme tid, og du er i stand til at træffe beslutninger om arbejdets tilrettelæggelse, således at opgaverne løses inden for aftalte terminer.
Som person er du glad og tillidsskabende og du trives med en til tider hektisk hverdag, hvor du formår at bevare overblikket, når det går stærkt. Du er kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde, og det forventes, at du kan arbejde selvstændigt, og levere kvalitet i arbejdet.
Du skal have gode samarbejdsevner og være omstillingsparat. Vi forventer at, du vil indgå i en organisation, hvor vi arbejder på tværs af alle faggrænser og hjælper hinanden, hvor der er behov for dette.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Frederikshavn.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CSG Jesper Nielsen på telefon 4196 2915.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi på telefon 5171 1535.
Ansøgningsfristen er den 6. april 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse umiddelbart herefter.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.