Elektriker til Næstved-området

fuldtid
Elektriker til Næstved-området
  • Power People Sjælland ApS
  • 4700

Vær med til at opsætte ladestandere i samarbejde med ATEA

Selvfølgelig kan du ikke alt fra dag nummer 1. Bare rolig, vi lærer dig op, så du trives med dine opgaver.

At være elektriker hos Atea kræver, at du kan tale med kunder, er god med dine hænder og klar på at lære ny viden. Du får lov at styre din hverdag, hvor du installerer ladestandere i private hjem og erhverv.

Hvor og hvordan?

Nogle dage ligner hinanden, men der er ikke to dage, der er ens.  Det kræver, at du er opdateret med den nyeste viden, og derfor sørger vi også for, at du får de nødvendige værktøjer gennem uddannelser og kurser.

Der er altid hjælp at hente i dit team

Du er hele tiden i tæt kontakt med en teamkoordinator og teamleder, som fordeler opgaverne mellem jer og sørger for, at I har dét, I skal bruge.

Opgaver som elektriker hos Atea:

Vi garanterer en sjov hverdag, hvor dine kollegaer kommer med sparring og hjælper, hvis det brænder på. Samtidig skal du også være i stand til at:

  • Tale med kunder og sørger for, at de får en tryg oplevelse.
  • Dokumentere dit arbejde i interne systemer og Excel.

Din faglige baggrund:

  • Du har kendskab til lade-stander er en fordel
  • Du er uddannet elektriker
  • Du er serviceorienteret og kan lide at tale med kunderne.
  • Du besidder basale IT-kompetencer, da du bruger omtrent en halv time dagligt på digital dokumentation.
  • Du har kørekort.

Hos Ateas Connect afdeling skiller vi os ud som arbejdsplads

  • Vi kan godt lide at arbejde. Vi kan også godt lide at holde fri. Derfor er du en succes hos os, når du:
  • laver noget, når du er på arbejde
  • arbejder dine 37 timer
  • møder som aftalt.
  • Du kører ud hjemmefra

Du vil lynhurtigt mærke, at vi rummer mange forskellige mennesker. Alle kommer med forskellige baggrunde. Det ser vi som en styrke. Fællesskabet er i top, og derfor bliver du mere end bare endnu en medarbejder. Du bliver en kollega, en kammerat, en ven.

Derfor er alle klar til at hjælpe. Vi står sammen som et hold, og du får masser af inputs – både professionelle og personlige.

Spørgsmål til stillingen?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Jesper Stig på 31460015..

Ansættelsestidspunkt
Løbende

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning med CV hurtigst muligt. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtale og kan vælge at lukke rekrutteringen, når vi mener at have fundet den rette kandidat.

Kontrakt. 

Der er tale om et vikariat gennem Power People men med mulighed for fastansættelse. Vi følger Ateas overenskomst og lokalaftale.

 

Atea bygger Danmark med it

Sammen med Ateas kunder og samarbejdspartnere bygger Atea et digitalt Danmark, vi kan være stolte af. Atea leverer skræddersyede it-løsninger, der fremtidssikrer og skaber værdi for kundernes forretning. Atea har mere end 1500 medarbejdere og har en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele Danmark. Atea Danmark har den højeste internationale antibestikkelsescertificering; ISO 37001. Atea-koncernen er repræsenteret i hele Norden og Baltikum.

Log ind