Elektriker-sjak søges til typehusprojekter på Sjælland

fuldtid
Elektriker-sjak søges til typehusprojekter på Sjælland
  • UGGERLY INSTALLATION A/S
  • Tinvej 14, 4100 Ringsted

Fast arbejde med mulighed for høj indtjening og fleksibel arbejdsdag

Er I to elektrikere, der arbejder godt sammen og ønsker en hverdag, hvor I både kan tjene gode penge og være med til at planlægge?

Vi søger et fast sjak til vores typehusprojekter på Sjælland. Opgaverne er præget af faste rammer og gentagelser, hvilket betyder, at når man først har opbygget erfaring og rutine, er der gode muligheder for at arbejde effektivt og opnå en solid del af akkordoverskuddet.

Arbejdet foregår på akkord, og I har frihed til at tilrettelægge jeres egen arbejdsdag, så længe opgaverne bliver løst til tiden og i den forventede kvalitet.

Til dagligt bliver i tilknyttet vores typehusafdeling i Ringsted, der består af 50 medarbejdere; svende, lærlinge, kunderådgivere og overmontører. I vil have jeres daglige gang i typehuse i tæt samarbejde med HusCompagniet, hvor i står for at udføre el arbejdet i husene. I vil være et fast sjak på 2 personer, som altid vil være ude i husene sammen.

Det tilbyder vi

  • Fastansættelse i en stor og professionel virksomhed
  • Akkordarbejde med gode muligheder for overskud
  • Frihed til at planlægge arbejdstid og arbejdsrytme
  • Servicevogn og moderne værktøj
  • Ordentlige forhold og struktureret planlægning
  • En velfungerende afdeling
  • Sociale arrangementer og et stærkt fællesskab

Vi forestiller os, at I

  • Er uddannede elektrikere med ansvarsfølelse og god faglighed
  • Har erfaring fra boligbyggeri eller typehuse (ikke et krav, men en fordel)
  • Arbejder godt som sjak og kan planlægge opgaver selvstændigt
  • Sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde til tiden
  • Kan arbejde selvstændigt som sjak og tage ansvar for egne opgaver

Om Uggerly Installation

Uggerly Installation A/S blev grundlagt i 1993 og beskæftiger i dag mere end 425 medarbejdere fordelt på afdelinger i hele landet. Vi er kendt for vores professionelle tilgang, høje kvalitet og en stærk kultur, hvor både mennesker og håndværk er i fokus. Vores typehusafdeling i Ringsted har ca. 50 medarbejdere og samarbejder tæt med landets største typehusfirmaer.

Interesseret?

Send en ansøgning til afdelingsleder Laurits Vestergaard Larsen på lvl@uggerly.dk
eller overmontør Torben Henriksen på tbnh@uggerly.dk

Har i spørgsmål, kan i ringe til Laurits Vestergaard Larsen på 70100006

Ansøgningsfrist: Vi ansætter løbende

 

Log ind