Ekstra ledsager søges til 33-årig kvinde i Ølsted

deltid
Ekstra ledsager søges til 33-årig kvinde i Ølsted
  • DUOS A/S
  • -, 3310 Ølsted

Ekstra ledsager søges til 33-årig kvinde i Ølsted

Borger har Downs syndrom. Hun er selvkørende og tager bl.a. selv offentlig transport frem og tilbage fra arbejde. På nye ruter skal ledsager hjælpe med at finde vej og tjekke Rejseplanen. Hun kan selv fortælle, hvad hun gerne vil, og hvad hun har brug for hjælp til. Hun bor på et bosted. Hun elsker at lytte til musik. Hun har en bred musiksmag og kan lide det meste musik bortset fra rock. Hun er f.eks. glad for dansk pop. 

Hun vil gerne ledsages til at se film i biografen - loppemarked - sportskampe såsom håndbold - høre musik. Hun vil også gerne ledsages til f.eks. Zoo, Bakken og Tivoli engang imellem. Hvis ledsageren er frisk på det, kan I også tage i svømmehallen, hvor ledsager gerne må komme med i vandet. 

Ledsager må gerne motivere borger til nye ting.

Der er bevilliget 8 timers ledsagelse om måneden, som deles med en anden ledsager. 
Hun ønsker ledsagelse 2 gange om måneden, 2-3 timer pr. gang, alt efter hvad I skal på turen.
Ledsagelsen vil være på tirsdage eller i weekender. Hun kan tidligst tage afsted fra kl. 10:00 og er ellers fleksibel ift. tidspunkt på dagen. 
Hvis der ønskes ledsagelse andre dage end tirsdage og i weekenden, vil det være eftermiddage.

I tager offentlig transport på turene.

Aftaler laves med borgers mor. Borgers mor eller borgers kontaktperson(er) fra bosted, vil være med til første møde.

 

Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. 
Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. 
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen. 

Timeløn: 
Hverdage: Ca. 165 kr. 
Lørdag: Ca. 176 kr. 
Søndag: Ca. 187 kr. 
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor. 


Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan Ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28.


Job ID: 183976

Log ind