Eksterne Lektorer i Marketing ved Institut for Afsætningsøkonomi

deltid
Eksterne Lektorer i Marketing ved Institut for Afsætningsøkonomi
  • Copenhagen Business School
  • Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg
Et antal stillinger som Ekstern Lektor med bred viden inden for marketing er ledige til besættelse hurtigst muligt. Der er tale om tidsbegrænsede (tre år) deltidsstillinger med mulighed for to forlængelser af tre års varighed.

Institut for Afsætningsøkonomi beskæftiger sig bredt med Afsætningsøkonomi med særlig fokus på instituttets centrale forskningsområder: Consumer Research, Digital Marketing, Branding, Business-to-Business Marketing & Tourism.

På undervisningssiden beskæftiger instituttets videnskabelige og administrative medarbejdere sig med uddannelse på kandidatniveau (f.eks. Cand.merc.-studierne i Sales Management eller Økonomisk Markedsføring), og på bachelorniveau med en række obligatoriske afsætningsøkonomiske fag på de fleste studier. Endelig udbyder instituttet en lang række valgfag, der dækker hele instituttets forsknings- og undervisningsprofil og er aktivt involveret på MBA, HD, MBD og CBS Summer School.

Stillingen omfatter
  • Undervisning i Marketing; herunder – afhængigt af kvalifikationer - relaterede specialer så som markedsanalyse, digital markedsføring, branding, markedskommunikation, samt kvantitative og kvalitative metoder.
  • Vejledning af de studerende
  • Deltagelse i eksamener

Kvalifikationer
Kvalifikationskravet er en relevant kandidateksamen samt yderligere kvalifikationer som fx særlige specialer og kundskaber, særlig praksiserfaring eller andre særlige kvalifikationer på højt niveau.
Relevant undervisningserfaring vil være en fordel. Undervisningsmæssige kvalifikationer, herunder kendskab til og erfaring med Blended Learning, vil indgå i bedømmelsesgrundlaget.

Ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker i henhold til Aftale om Eksterne Lektorer ved universiteter m.fl. under Undervisningsministeriet. Antallet af arbejdstimer er max 500 timer pr. studieår og kan variere efter behov i de enkelte semestre. Timetallet fastsættes to gange om året og aflønning sker på baggrund heraf. I forbindelse med ansættelse som ekstern lektor må den kommende medarbejder være villig til at gennemgå et pædagogisk instruktionskursus arrangeret af CBS samt deltage i lærermøder.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte DVIP-ansvarlige på instituttet Tilde Heding the.marktg@cbs.dk tlf.nr. 38152166.

Din ansøgning
Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg stillingen online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer, CV samt yderligere bilag.

Oplysning om tidligere relevant undervisningsvirksomhed – herunder varighed – skal fremgå af ansøgningen. Dokumentation heraf samt dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer og andre særlige kvalifikationer skal vedlægges ansøgningen.

Ansøgere bedes vedlægge resumé på engelsk af dansksprogede publikationer (omfang: 10-15 linjer) af hensyn til evt. engelsksprogede medlemmer af bedømmelsesudvalget.

Ansøgninger behandles i henhold til bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen). Ansøgere bedes medsende en eventuel publikationsliste med en angivelse af, hvilke arbejder der ønskes bedømt.

Ansøgningsfrist 26-03-2026

Du kan finde yderligere information om CBS og instituttet på www.cbs.dk.

 

Log ind