Eksterne lektorer i børne- og ungdomspsykiatri

fuldtid
Eksterne lektorer i børne- og ungdomspsykiatri
  • KU - SUND - PANUM KBH N
  • Blegdamsvej 3B, 2200 Kbh. N

Ved Institut for Klinisk Medicin (Department of Clinical Medicine), er to treårige eksterne lektorater i Børne- og ungdomspsykiatri ledige til besættelse pr. 01-09-2026. Stillingerne er på hhv. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center – Glostrup og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik – Roskilde. Som ekstern lektor vil du hovedsageligt skulle varetage undervisningsopgaver inden for børne- og ungdomspsykiatri på klinisk kursus i psykiatri inklusive børne- og ungdomspsykiatri på medicinuddannelsen.

Der kan efter nærmere aftale også blive tale om undervisning på øvrige kurser.

Som ekstern lektor skal du kunne tilrettelægge og gennemføre undervisning selvstændigt samt gennemføre dertil hørende eksaminer og andre evalueringer.

Stillingen er beskrevet i Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter BEK nr 375 af 08/04/2025 og i Aftale om eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet.



Kvalifikationskrav

Kvalifikationskravet er kandidatniveau samt enten:

  • Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller

  • Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet end Københavns Universitet

Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgerne.

Ansættes du i kraft af din relevante praksiserfaring skal du have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.

Da undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget, skal du medsende oplysninger om tidligere undervisningsvirksomhed. Alle der underviser skal udarbejde og løbende vedligeholde et undervisningsportfolio.



Løn og øvrige ansættelsesvilkår

Løn og øvrige ansættelsesvilkår er i henhold til aftale mellem Skatteministeriet og AC om eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Ansættelsen er tidsbegrænset til 3 år.

Det arbejdstimetal, der er forbundet med undervisningen, kan ikke overstige 500 timer årligt. Såfremt det af hensyn til undervisningens tilrettelæggelse eller gennemførelse er nødvendigt, kan arbejdstimetallet dog udgøre op til 780 timer årligt.

Timelønnen pr. arbejdstime er 308,55 kr. plus feriegodtgørelse (relevant niveau).



Kontakt

Har du brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte ordførende professor for børne- og ungdomspsykiatri Søren Dalsgaard på soeren.dalsgaard@regionh.dk.



Procedure

Send ansøgning via linket nedenfor senest den 12. april 2026.

Materiale modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.



Ansøgningen skal indeholde:

  • En motiveret ansøgning (med tydelig specificering af hvilken stilling der søges)

  • CV

  • Undervisningsportfolio (se dette link)

  • Kandidat- og evt. ph.d.-bevis

  • Evt. publikationsliste



Den videre proces

Efter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder med rådgivning fra ansættelsesudvalget hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse af en fagkyndig bedømmer. De udvalgte ansøgere orienteres om bedømmeren, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv.



Efter en prioritering af de kvalificerede ansøgere, afholdes der samtaler, hvorefter eventuel ansættelse tilbydes.



Læs mere om rekrutteringsprocessen her.



Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.



Log ind