Ekstern lektor inden for Design, Innovation og cirkulære forretningsmodeller

deltid
Ekstern lektor inden for Design, Innovation og cirkulære forretningsmodeller
  • Erhvervsakademi København
  • Guldbergsgade 29N, 2200 København N

Programområdet Design & Oplevelse på Erhvervsakademi København søger en ekstern lektor på deltid (ca 8-10 timer om ugen) inden for Cirkularitet og cirkulære forretningsmodeller.

Hvis du har stærke kompetencer inden for design, innovation og cirkulære forretningsmodeller i livsstilsbranchen samt solid erfaring fra praksis med start up-virksomheder, så er du måske vores nye kollega 


Om jobbet 

Vi søger en lektor på deltid, som både kan undervise i cirkularitet og cirkulære forretningsmodeller på en række af vores uddannelser. Formålet er at gøre vores studerende i stand til at tilføre vores aftagervirksomheder en mere innovativ tilgang til det cirkulære, hvor både forretningsudvikling, branding og kommunikation er centrale elementer. 

Derudover vil du skulle bruge noget af din tid til løfte det generelle kompetenceniveau inden for cirkularitet på programområdet og bidrage til et igangværende udviklingsprojekt inden for feltet. 

 

Vi leder efter dig, der har: 

  • Solid og aktuel praksiserfaring med at arbejde med design, innovation og cirkulære forretningsmodeller fra arbejdslivet 
  • Erfaring med formidling og planlægning af workshops og projektarbejde 
  • Erfaring fra private virksomheder og/eller offentlige organisationer 
  • Viden om og erfaring i at opbygge netværk (gerne cirkulære værdikæder)
  • Viden og erfaring med start ups
  • Viden om LCA analyser
  • Formidler komplekse emner på en klar, letforståelig og engagerende måde til forskellige målgrupper 
  • Har gode digitale kompetencer og interesse for, hvordan digitale værktøjer kan understøtte læring 
  • Trives i rollen som facilitator, hvor du hjælper andre med at udvikle sig 
  • Har en relevant videregående uddannelse på minimum bachelorniveau 
  • Har du lyst til at formidle din viden og kvalificere studerende og være med i innovationsprojekter?  

Det er et krav, at du arbejder aktivt med design, innovation og udvikling af circulære forretninger i din daglige praksis. 

 

Om os 

Den 1. juli 2025 blev Cphbusiness og KEA samlet i Erhvervsakademi København (EK) – hovedstadens nye store uddannelsesinstitution. Sammenlægningen har skabt et stærkere grundlag for faglighed, kvalitet og udvikling på tværs af uddannelserne. 

Programområdet Design og Oplevelse samler uddannelser, der forener design, innovation og forretningsforståelse. Her arbejder de studerende med alt fra mode, branding og produktudvikling til service- og oplevelsesdesign. Fælles er et fokus på at skabe meningsfulde produkter, services og brugeroplevelser, der skaber værdi i virksomheder og i forbrugernes hverdag. Uddannelserne er praksisnære og udviklet i tæt samarbejde med branchen. Programområdet ruster de studerende til roller i kreative erhverv, oplevelsesindustrien og design‑drevne virksomheder.

Som ekstern lektor bliver du en del af et engageret fagmiljø og samarbejder tæt med Erhvervsakademi København. Du kan have op til 500 timer (forberedelse, undervisning og eksamen) om året.  
 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker for en flerårig periode. 

Din daglige arbejdsplads er på en af EK’s lokationer i København. Der kan også være aktiviteter hos virksomheder eller andre samarbejdspartnere. Undervisningen og projektarbejde foregår typisk om dagen mellem klokken 09.00 og 16.00.  

Der vil være mulighed for hjemmearbejde ved afvikling af forberedelsestimer.  

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. 
 

Vil du vide mere? 

Kontakt Uddannelseschef Annette Havkær på ah@ek.dk eller 51838090. 

Sådan søger du 

Send os din ansøgning og dit CV samt relevante uddannelsesbeviser via Ansøg-knappen. Hvis du ikke har mulighed for at scanne og vedhæfte dokumenter, kan du medbringe dem til samtalen.  

Ansøgningsfrist: søndag 20. marts 2026
Samtaler: Afholdes løbende 
Tiltrædelse: Forår 2026 

På Erhvervsakademi København får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen repræsenterer et bredt spektrum af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen. 

Log ind