Ejendomsservicetekniker med sans for struktur og service til spændende stilling ved Etablissementspartnerelement Kastellet

fuldtid
Ejendomsservicetekniker med sans for struktur og service til spændende stilling ved Etablissementspartnerelement Kastellet
  • Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelsen ved Kastellet
  • Kastellet 1, 2100 København Ø
Ejendomsservicetekniker med sans for struktur og service til spændende stilling ved Etablissementspartnerelement Kastellet

Er du en robust ejendomsservicetekniker med en ekstraordinær sans for struktur, service og kvalitet? Så har vi lige nu en spændende stilling i København, hvor du kan være med til at præge udviklingen og få en afvekslende arbejdsdag.

Om os

Etablissement- og Terrænkommandoens er en dynamisk organisation med mange forskellige opgaveområder. Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet, og vores hovedkontor er beliggende i Hjørring.

Etablissementspartnerelementet i Kastellet er brugernes primære indgangsvinkel til rekvirering af ydelser hos Ejendomsstyrelsen.

Om stillingen

Som ejendomsservicetekniker vil du indgå i samarbejdet om at varetage driften af Forsvarets etablissementer, såsom affaldshåndtering, lettere vedligehold, flytteopgaver og ad hoc-opgaver.

Arbejdstiden vil hovedsaligt være fra kl. 06.00-13.24 alle hverdage samt aften og weekend arbejde i forbindelse med arrangementer.

Vi tilbyder den nødvendige oplæring og faglig sparring, så du kan sikre relationer og faglighed på området i et godt onboardingforløb.

Om dig

Vi forestiller os du har en baggrund som ejendomsservicetekniker eller erfaring fra lignende stilling.

Som person er du en god kollega, der værdsætter et godt samarbejde med dine kollegaer. Du kan samarbejde på tværs af faggrupper og har samtidig evnen til at arbejde selvstændigt på tildelte opgaver. Du formulerer dig godt på dansk både skriftligt og mundtligt, og du har god situationsfornemmelse. Du får energi og motivation af at have udadvendt kontakt med mange forskellige mennesker hver dag.

Du skal være indstillet på, at der i opstartsperioden kan være mange forhold, der skal afklares og endnu ikke er helt på plads. Det kan derfor blive nødvendigt med ekstra fleksibilitet og omstillingsparathed fra dig i denne periode.

Det er et krav, at du har kørekort til personbil.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Har du en uddannelse som ejendomsservicetekniker med svendebrev, vil basislønnen være på 28.365,15 kr. pr. måned. Er du ufaglært vil basislønnen være på 25.732,00 kr. pr. måned.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Kastellet i København.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder for Partnerelementet i Kastellet Jesper Brok Hansen på telefon 4025 5031.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.

Ansøgningsfristen er den 2. februar 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM ETABLISSEMENT- og TERRÆNKOMMANDOEN

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.



Log ind