På grund af stor travlhed hos home v/Hammerbak, Khamseh & Poulsen søger vi nu ambitiøse ejendomsmægler trainees til vores forretninger - med opstart hurtigst muligt og senest 1. juni 2026. Vi har kontorer på Vesterbro, Carlsberg Byen, Indre København og Christianshavn, så en af disse vil blive din daglige arbejdsplads.
Vi leder efter dig, der brænder for ejendomsmæglerfaget og motiveres af at arbejde med mennesker i en hverdag, hvor tempo, kvalitet og relationer går hånd i hånd.
Vi forventer, at du:Trives med at arbejde med og gennem mennesker
Er imødekommende, energisk og resultatorienteret – med en logisk og struktureret tilgang til dine opgaver
Er vellidt, udadvendt og en dygtig netværker
Er indstillet på en hverdag med travlhed og fleksible arbejdstider, da vi arbejder, når kunderne har behov
Kan bevare overblikket og håndtere mange opgaver samtidigt
Har interesse for og forståelse af sociale medier
Har god stedsans og kendskab til København (du behøver ikke være opvokset her)
Har et naturligt salgstalent og et stærkt drive
Er villig til at yde en ekstraordinær indsats for at nå dine mål
Vi tilbyder:
Et 2-årigt trainee-/ejendomsmæglerassistentforløb
Et job med fokus på ejendomsmæglerens kerneopgaver og daglige funktioner
En relevant uddannelse og solide fremtidsmuligheder som ejendomsmægler
En arbejdsplads i et af områdets førende ejendomsmæglerfirmaer med 16 engagerede medarbejdere
En ung og ambitiøs kultur, hvor der er plads til både højt humør, sociale aktiviteter og stærkt sammenhold
En hverdag, hvor vi har det sjovt sammen - men samtidig tager vores faglighed, kunder og resultater meget seriøst
En tydelig vinderkultur, hvor indsats, aktivitet og udvikling bliver anerkendt
Fast løn og provision uden loft
Matcher ovenstående dig, og ønsker du at blive en del af vores fortsatte succes, så send din ansøgning og CV via nedenstående link.
Vi holder løbende samtaler indtil de rigtige kandidater er fundet. Bemærk venligst at CV og ansøgning SKAL sendes via. linket - opkald frabedes.
Vi vil være din foretrukne ejendomsmægler.
home er ejendomsmæglerkæde i Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark. Vores ambition er at være danskernes førstevalg ved bolighandel – en position, vi hver dag arbejder målrettet for gennem vores handlinger og adfærd.