Ejendomsassistent søges til Team Almene Boliger - Næstved Kommune

fuldtid
Ejendomsassistent søges til Team Almene Boliger - Næstved Kommune
  • Næstved Kommune
  • Teatergade 8, 4700 Næstved, 4700 Næstved

Vil du have en aktiv hverdag, hvor du gør en synlig forskel – og hvor ingen dage er helt ens? Så er det måske dig, vi leder efter som ny kollega i Team Almene Boliger. 

Vi drifter 23 almene boligafdelinger med ca. 1.000 boliger samt 140 øvrige lejemål – og vi har brug for en ejendomsassistent, der kan understøtte vores ejendomsteknikere og være med til at sikre, at vores ejendomme altid fremstår indbydende og velholdte.  

En hverdag med frihed og ansvar 

Hos os får du

  • en varieret og aktiv arbejdsdag 
  • frihed under ansvar og indflydelse på egen planlægning 
  • et stærkt kollegialt fællesskab med fri og uformel tone 
  • en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode 

Du bliver en vigtig del af et team, hvor vi løfter i flok – og hvor din indsats kan ses og mærkes.  

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være

  • kørsel af storskrald 
  • renholdelse omkring ejendommene 
  • mindre grønt arbejde og ukrudtsbekæmpelse 
  • vintertjeneste (oktober–marts) 
  • ad hoc-serviceopgaver (varekørsel, postudbringning m.m.) 

Dagene er sjældent ens – og vi sætter pris på en kollega, der trives med variation.  

Hvem er du? 

Vi søger en kollega, der

  • er struktureret og har sans for orden 
  • har blik for detaljen og tager initiativ 
  • bevarer overblikket – også når det går stærkt 
  • har høj arbejdsmoral og godt humør 
  • er fleksibel, loyal og samarbejdsorienteret 
  • trives med fysisk arbejde 
  • har kørekort (kategori B)  

Du skal være omstillingsparat og have lyst til at levere god service – både over for kolleger og beboere.  

Det praktiske 

  • Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA 
  • Arbejdstid pr. uge 37 timer  
  • Tiltrædelse 1. maj 2026 eller efter aftale 
  • Ansøgningsfrist  tirsdag den 24. marts 2026 
  • Ansættelsessamtaler afholdes i uge 13 

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Brian Vinther Mortensen på tlf. 5588 6265 eller 2327 7504.  

Klar til at blive en del af holdet? 

Hvis du kan se dig selv i rollen og har lyst til en hverdag med både ansvar, bevægelse og godt kollegaskab – så glæder vi os til at modtage din ansøgning. 

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmesideFacebook og LinkedIn

Log ind