Egedalgruppen søger engagerede social- og sundhedsassistent i aftenvagten

fuldtid
Egedalgruppen søger engagerede social- og sundhedsassistent i aftenvagten
  • Egedal Kommune
  • Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke

Vil du gøre en forskel i aftenvagten?

Egedalgruppen søger engagerede social- og sundhedsassistent 

Hos Egedalgruppen leder vi efter dig, der med faglighed, nærvær og engagement vil være med til at skabe trygge og værdige hverdage for vores borgere. I aftenvagten får du mulighed for at opbygge relationer og arbejde ud fra værdier som medbestemmelse, respekt og livskvalitet.

Om Egedalgruppen

Vi er ca. 55 engagerede og humoristiske kollegaer, som brænder for vores fag og er stolte af det arbejde, vi udfører. Vi leverer hjemmepleje døgnet rundt til ca. 200 borgere.

Hos os er det tværfaglige samarbejde i fokus. Vi har:

  • Sygeplejefaglig koordinator
  • Tilknyttet rehabiliteringskonsulent
  • Eget uddannelsesmiljø for studerende

Siden 1. april 2024 har sygeplejerskerne været en integreret del af hjemmeplejegrupperne i Egedal Kommune. Det styrker kvaliteten og sammenhængen i borgerforløbene.
I Egedalgruppen betyder det, at vi har egne sygeplejersker i dag- og nattevagt, mens aftensygeplejen er organiseret i tværfaglige teams med tæt samarbejde omkring borgerne.

Din rolle som SSA i aftenvagten

Som SSA i aftenvagten arbejder du med helhedspleje, herunder:

  • Personlig pleje
  • Delegerede sygeplejeopgaver
  • Sundhedsfaglig dokumentation i CURA

Du får en mentor, som sikrer en tryg og grundig oplæring.
Derudover deltager du i ugentlige borgerkonferencer i vores tre dagvagtsteams, hvor du får faglig sparring og indsigt i borgernes forløb.

Vi arbejder målrettet med rehabilitering, selvstændighed og tværfaglighed, og du bliver tovholder i borgerens forløb. Derfor lægger vi vægt på, at du:

  • Er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Har en struktureret og professionel tilgang til dit fag

Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, tilbyder vi en arbejdsplads, hvor både hjerte og hjerne er i spil – og hvor der er plads til udvikling.

Vi tilbyder

✔ Fælles introduktionsdag med fokus på medicin, hygiejne og dokumentation
✔ Individuelt introduktionsforløb i gruppen
✔ Fast kontaktperson under opstart
✔ Obligatorisk undervisning i SIM-lab (med “Anna/Anders”)
✔ Undervisning i personcentreret omsorg og demens
✔ Mulighed for faglig udvikling via kurser og temadage
✔ Indflydelse på egen vagtplan
✔ En nærværende, lyttende og tilgængelig leder
✔ Kvartalsmøder for autoriserede medarbejdere på tværs af hjemmepleje og plejecentre
✔ Personalegoder og lokale rabataftaler
✔ Personlig iPad til dokumentation og kørelister

Praktisk information

  • Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge
  • Arbejdstid: 15.00 – 23.30
  • Der arbejdes i 5/2-rul
  • Tiltrædelse: snarest muligt eller senest 1. juli 2026

Har du lyst til at høre mere?

Du er meget velkommen til at kontakte: Leder Justyna Bienkowska - tlf: 21 64 00 68 eller Leder Ditte Prud - tlf. 21 45 27 28

Du er også velkommen til at komme forbi og hilse på os, inden du søger.

Ansøgningsfrist: 08 maj 2026
Vi afholder samtaler løbende.

 

Log ind