Har du lyst til, at beskæftige dig med efterretning hos Forsvarets kampflyeskadrille?
Som efterretningsassistent er du en væsentlig del af den daglige, operative drift og opgaveløsning i Danmark såvel som missioner i udlandet. Er du en holdspiller, der har let at omgås andre og ønsker at erhverve kompetencer inden for efterretningsfaget? Så læs videre!
Om os Eskadrille 727 udgør Fighter Wings primære kampflyeskadrille og er en operativ enhed med forskellige specialister, herunder jagerpiloter, mission plannere, IT-medarbejdere og efterretningsfolk. Vores efterretningssektion har ansvaret for at oppebære situationsbilledet til enheden og direkte støtte missionsplanlægningen for vores kampfly, både nationalt og under internationale operationer.
Vi prioriterer ikke kun det professionelle aspekt ved at skabe rammerne for sikre og succesfulde missioner med kampfly, men vægter også det sociale aspekt højt. Et stærkt team, en god work/life-balance og støtte til hinanden, er afgørende for os.
Om stillingen Som efterretningsassistent skal du indgå i et tæt samarbejde med både vores piloter og
missionsplanlæggere til enhver mission.
For at sikre piloten kan træffe de korrekte beslutninger i de skarpe situationer støtter efterretninger ved at
besvare spørgsmål som: Hvad kan og vil modstanderen? Hvilke nuværende trusler står vores mission
over for? Hvordan kan vi forsøge at undgå eller minimere farer?
Det er alt sammen aspekter, en efterretningsassistent er indover for, at sikre en missions gennemførelse.
Efterretningsområdet er derfor et videnstungt og erfaringsbaseret fag, hvorfor du, efter din tiltrædelse, skal gennemgå et uddannelsesforløb på op til 36 måneder for at klæde dig på til dit arbejde som efterretningsassistent. Uddannelsesforløbet er opdelt i hhv. grund-, operativ- og avanceret efterretningsuddannelsesforløb. Forløbet indeholder dybdegående operativ viden og forståelse af egen og modstanderens våbenplatforme, anvendelsesmuligheder, taktikker, samt operationelle forhold.
Det meste af uddannelsen foregår ved enheden eller afholdes nationalt ved andre enheder, men der er også kortere kursus- og øvelsesophold i udlandet. Derudover skal du efter endt uddannelse forvente rejseaktivitet i forbindelse med deltagelse på øvelser, samt i eventuelle internationale operationer, hvor danske F-35 kampfly indgår.
Der vil der være undervisnings- og instruktøropgaver, hvor du kan bistå i emner som eksempelvis: flykending, våbensystemer og elektronisk krigsførelse.
Christian, leder INTEL:
”Staying ahead of the game. Vi indgår i et high performanceteam, hvor vi er nogle af pilotens tætteste rådgivere. Arbejde med kampfly kan sidestilles med Formel 1. For at vores racerkørere (piloter) vinder og undgår uheld, skal de have dybdegående kendskab til banens anatomi og modstanderens styrker og svagheder. Den information leverer vi i efterretningsteamet.” Om dig Det er en fordel, hvis du har gennemgået Flyvevåbnets-, Søværnets-, eller Hærens Basisuddannelse og tidligere har været ansat i Forsvaret.
Du skal trives i et dynamisk operativt miljø, der er præget af konstant forandring. Du skal være forudseende og omstillingsparat, og være indstillet på, at planer kan kræve ændringer med kort varsel.
Herudover skal du være god til at prioritere og bevare overblikket i stressede situationer, da tiden ofte er en modspiller, og deadlines skal overholdes. Endvidere skal du være god til at samarbejde, og være serviceminded.
Du skal beherske engelsk i både skrift og tale, da du ofte vil få brug for at koordinere med enheder fra andre lande under øvelser og internationale øvelser.
Det er en fordel, hvis du har erhvervet kvalifikationer i og arbejdet med fotoanalyse/-behandling og har erfaring fra internationale missioner i ramme af kampflykapaciteten.
Endvidere ser vi gerne, at du:
- Løser flere opgaver samtidigt med at du kan bevare det fulde overblik.
- Har erfaring med sagsbehandling og administrative opgaver.
- Har flair for og kan lide at arbejde med IT.
- Er detaljeorienteret og struktureret.
Såfremt du ikke allerede er uddannet efterretningsassistent, skal du bestå en optagelsesprøve ved Forsvarets rekruttering. 727 Fighter Squadron foranstalter optagelsesprøven, hvis du bliver udpeget som en kandidat til jobbet.
Hvis du ingen fortid har i Forsvaret, men alligevel findes egnet ved ansættelsessamtalen, er det påkrævet, at du gennemfører hvad der svarer til grundlæggende militær uddannelse.
Ansættelsesvilkår Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Dit faste tjenestested er Skrydstrup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Christian, Eskadrille 727 på telefon 2015 0756 eller på mail: FW-O-727-MI01@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.
Ansøgningsfrist er den 25. marts 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026 eller efter nærmere aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Fighter Wing På Fighter Wing Skrydstrup er vi godt i gang med implementeringen af Danmarks ypperste kampkapacitet, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer.
Vi har samtidig en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.
Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.
Samarbejde med Haderslev Kommune Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker.
Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn. Læs mere på
www.flyttilhaderslev.dk, hvor du finder kontaktoplysning på kommunens bosætningskonsulent.
I Haderslev kommune har medflyttende partner til Fighter Wings ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner på
PKOM-KTP-CKH-HRT-FW@mil.dk.