Education Lead – løft uddannelsen på vores værksteder

fuldtid
Education Lead – løft uddannelsen på vores værksteder
  • ALLE OMRÅDER, HQ
  • Telegade 2, 2630 Taastrup
Vil du udvikle uddannelsen af vores håndværkere og klargøringsmedarbejdere, så de bliver endnu bedre til deres arbejde?

Vær med til at skabe de bedste løsninger for fremtidens togdrift, og sætte retningen for, hvordan vi træner og opkvalificerer vores medarbejdere i DSB Vedligehold.

Vores klargøringsmedarbejdere gør toget rent og forsyner det med vand og diesel, så det er klar til at komme ud og køre med kunder.

Vores håndværkere reparerer og vedligeholder selv alle vores el- og dieseldrevne tog.

Velkommen til Vedligeholdelsesudvikling & Uddannelse Vores uddannelsesafdeling sørger for, at nye og erfarne medarbejdere har de kompetencer, de skal bruge for at kunne løse deres opgaver på toget. Når vi åbner nye værksteder eller får nye tog er uddannelse en helt central del af arbejdet.

Uddannelsesteamet består ud over dig af tre uddannelseskonsulenter, som arbejder i Aarhus og Høje Taastrup. Vores søsterteam er Vedligeholdelsesudvikling, som tæller projektledere, implementeringspartnere, udviklere og facilitatorer – i alt 15 kolleger, der ser frem til at byde dig velkommen.

”Det bedste ved mit arbejde er at være en del af et engageret team med gode kolleger, hvor vi skaber løsninger, der gør en mærkbar forskel for både vores kolleger og kunder.

Vi har en uformel tone, høj faglighed og et fælles ønske om at skabe gode resultater. Jeg blev især overrasket over den gode stemning i teamet.

Man bliver hurtigt en del af fællesskabet, og der er en positiv energi, som gør hverdagen både motiverende og sjov.”

- fortæller Sine, som er seniorprojektleder i afdelingen.

Hvad skal du lave? Som Lead for uddannelse i DSB Vedligehold har du det overordnede ansvar for retning og kvalitet i uddannelserne for vores håndværkere og klargøringsmedarbejdere.

Du udvikler og omsætter strategien for uddannelsesområdet i tæt samarbejde med værksteder, klargøringsområder, lokale instruktører, uddannelseskonsulenter, og øvrige samarbejdspartnere, så der er klare mål, struktur og gennemsigtighed på tværs.

Til daglig leder og videreudvikler du de eksisterende uddannelsesaktiviteter, tænker nye metoder og værktøjer ind og sikrer løbende dialog og forventningsafstemning med ledere og andre parter. Du ser forbedringsmuligheder og får løsningerne implementeret i praksis.

En typisk arbejdsdag starter ofte med en kort status på et aktuelt projekt. Sammen med uddannelseskonsulenterne ser du på, hvad der kan forsinke uddannelserne.

Derefter har du et møde med en anden uddannelsesafdeling i DSB, hvor I drøfter samarbejde og snitflader på aktiviteterne på vores nye IC5-flåde. Du tager konkrete idéer med tilbage til teamet, opdaterer jeres tidsplan, og kommunikerer dem ud til den lokale ledelse.

Efter frokost har du et møde med en ekstern skole, som vi samarbejder med om forskellige tilbud til vores medarbejdere.

Inden du går hjem, lægger du sidste hånd på din uddannelsesstrategi til ledelsen. Her peger du på, hvordan området kan løftes og få en tydelig retning de næste år.

Dine vigtigste opgaver bliver at

  • Udvikle og implementere strategier, der hele tiden forbedrer kvaliteten af vores uddannelser
  • Sikre overblik, struktur og gennemsigtighed i vores nuværende set-up
  • Koordinere og sikre tæt dialog mellem lokale uddannelsesinstruktører, uddannelseskonsulenter i teamet, ledelsen i Vedligehold og ud mod eksterne aktører
Er du vores nye teamlead for uddannelse? Vi søger dig, der bliver motiveret af at arbejde med uddannelsesområdet både på langt sigt og her og nu, hvor du skaber overblik og struktur, følger op på igangværende aktiviteter og finder løsninger i komplekse situationer.

Du kan sætte mål og retning og gennemføre de tiltag, der er nødvendige for at opfylde vores målsætninger inden for uddannelse.

Og så trives du med at bygge relationer og samarbejde på tværs af en stor organisation og med mange forskellige samarbejdspartnere, både interne og eksterne.

Vi forestiller os, at du har erfaring med

  • Uddannelse, pædagogiske principper og praktisk udførelse
  • Erfaring med diverse understøttende systemer indenfor uddannelse
  • Arbejde i større organisationer med mange interessenter
  • Uformel ledelse og forandringsledelse; fx som teamlead, fagligt lead, projekt- eller programleder
  • Du taler og skriver dansk på professionelt niveau og har sandsynligvis en relevant akademisk uddannelse.
Hvad tilbyder DSB?
  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

Læs mere om  personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu Ansøgningsfristen er d. 8. april 2026.

Vi kalder til samtale løbende, så skynd dig at uploade ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer.

Har du konkrete spørgsmål til stillingen, så send en sms til Karen Schmidt Steffensen på tlf. 24 68 45 64 (forvent lidt svartid pga. påskeferie).

Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest og logisk test. Vi anvender digital indhentning af referencer, efter aftale med dig.

#LI-Hybrid

#LI-BS1

Log ind