Bliv en del af vores engagerede pædagogiske team i SFO’enBliv en del af vores engagerede pædagogiske team i SFO’enSkolen i Bymidten – Helsingør“Jeg kan stadig ikke forestille mig et bedre sted at arbejde. Her er fantastiske kollegaer, høj faglighed, en tillidsfuld ledelse, masser af indflydelse og muligheder.”— Marianne, pædagog i 0.–1. klasseteamet
Vi søger en kompetent og engageret uddannet
pædagog til vores
SFO, med tilknytning til indskolingen på Skolen i Bymidten i Helsingør. Stillingen er på
32 timer om ugen med opstart
1. marts.
Om osSkolen i Bymidten er en anerkendt skole og SFO, hvor vi arbejder målrettet med trivsel, fællesskab og høj pædagogisk kvalitet. I SFO’en er relationer, leg og børnefællesskaber omdrejningspunktet for vores pædagogiske arbejde, og vi vægter en tæt sammenhæng mellem skole og SFO.
Vi arbejder ud fra Helsingørs kommunes børnesyn, som bland andet handler om at alle børn starter i et almen skoletilbud og vi ser det som en
naturlig og integreret del af vores hverdag – både i skole og SFO, at børn med særlige behov, er er lige så stor del at børnegruppen som andre børn. Vores tilgang er inkluderende og anerkendende, og vi tror på, at alle børn kan deltage i fællesskabet, når rammerne er tydelige, relationerne trygge og de voksne fagligt stærke.
Et godt arbejdsmiljøVi prioriterer et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere trives, bliver hørt og har mulighed for faglig udvikling. Hos os kendetegnes hverdagen af:
- Åben kommunikation, hvor dialog og feedback er en naturlig del af samarbejdet
- Tæt teamsamarbejde mellem pædagoger og lærere
- Faglig sparring, hvor vi sammen reflekterer over praksis og finder løsninger til gavn for børnene
StillingsbeskrivelseSom pædagog i vores SFO og indskoling vil du blandt andet:
- Planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter i SFO’en med fokus på leg, fællesskab og trivsel
- Understøtte børns sociale, emotionelle og personlige udvikling
- Arbejde relations baseret med børn – herunder børn med særlige behov
- Indgå i et tæt samarbejde med lærere og pædagogiske kollegaer
- Deltage aktivt i teammøder og faglige drøftelser på tværs af skole og SFO
Vi forventer, at du:- Har en relevant pædagogisk uddannelse
- Har erfaring med eller interesse for arbejde i SFO
- Ser børn med særlige behov som en naturlig del af det pædagogiske fællesskab
- Arbejder struktureret, omsorgsfuldt og anerkendende
- Er nysgerrig, refleksiv og bidrager positivt til fællesskabet
Hvad tilbyder vi?- En meningsfuld stilling i en SFO med høj pædagogisk faglighed
- Engagerede og dygtige kollegaer
- En tillidsfuld ledelse med fokus på samarbejde og indflydelse
- Mulighed for at præge både din egen praksis og den pædagogiske udvikling
Ansøgningsfrist: 15. februar
Kontakt: Cristina Noer SAFO leder crino@helsingor.dk
Er du klar til at blive en del af vores pædagogiske fællesskab og gøre en forskel for børn – hver dag?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.