Har du lyst til at arbejde med spændende regnskabsopgaver, som understøtter driften af sundhedsvæsnet i Region Hovedstaden? Kunne du tænke dig en hverdag, som er kendetegnet ved afvekslende og lærerige arbejdsopgaver i en organisation med engagerede og hjælpsomme kolleger?
Vi søger en eller flere nye regnskabsmedarbejdere til vores regnskabsteam i Enhed for Praksisadministration i Center for Sundhed, da vi har fået mulighed for at opnormere.
Regnskabsteamet udgør 4 medarbejdere, som har et tæt samarbejde med enhedschefen og resten af enheden.
Hos os vil du få et job i et attraktivt og fagligt miljø med engagerede kollegaer, hvor der er mulighed for at udvikle dine kompetencer på økonomiområdet.
Stillingen er forankret i Regnskabsteamet, hvor vi varetager regnskabsopgaver, såsom fakturahåndtering, gruppe 2 afregninger, omposteringer, afstemninger, refusion og tilskud, udbetalinger og differenceret ad-hoc opgaver. m.v.
I Enhed for Praksisadministration administrerer vi et samlet budget på ca. 9 mia. kr., hvoraf en stor del vedrører udbetaling af honorar til blandt andet alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, psykologer og fysioterapeuter i Region Hovedstaden.
Dine opgaver er bl.a. - Omposteringer
- Fakturabehandling
- Opfølgning på indkøbsaftaler
- Afstemning og månedsopfølgning
- Årsafslutning
- Kontrolopgaver
Du vil dels skulle bidrage til de faste opgaver inden for regnskabsområdet, dels skulle være med til at følge op på og kvalitetssikre nogle af vores indkøbsaftaler på området.
Vi lægger vægt på, at du: - Har relevant erfaring med regnskabsopgaver
- Har en relevant uddannelse inden for økonomi og regnskab
- Evt. har en professionsbachelor i administration
- Arbejder systematisk og grundigt
- Er serviceminded
- Kan arbejde selvstændigt og proaktivt
- Som person har evnen til at samarbejde og skabe relationer
Vi søger en profil, som trives med de spændende driftsopgaver, som vi har, men som også har mod på at bidrage til nye løsninger og muligheder.
Hvad kan vi tilbyde: Du bliver en del af en enhed med 43 medarbejdere. Enheden varetager et bredt opgavefelt, herunder sekretariatsbetjening af samarbejdsudvalg på praksisområdet, samarbejde med praksissektorens faglige organisationer og repræsentanter, afregning, implementering og drift af overenskomstaftaler på praksisområdet.
En hverdag hos er kendetegnet ved spændende og lærerige arbejdsopgaver i en organisation med engagerede og hjælpsomme kollegaer, hvilket er medvirkende til, at der er en høj trivsel. Vi vægter det sociale aspekt højt, og der er i afdelingen bred variation ift. forskellige faglige profiler.
Vi prioriterer at skabe gode rammer for både personlig og faglig udvikling.
Ansættelsestidspunkt - juni 2025 eller efter aftale.
Ansættelsessted er Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød.
Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til specialkonsulent Martin Hesselholt Lang på telefon 2320 1365 eller regnskabsmedarbejder Amalie Jørgensen på telefon 2034 3370.
Ansættelsesvilkår Stillingen er på fuld tid 37 timer ugentligt. Ansættelsen vil ske i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsprocedure Ansøgning inklusive CV mærket Ansøgning til Enhed for Praksisadministration skal være os i hænde seneste d. 22. april 2025.
Du søger stillingen via vores rekrutteringssystem - via linket søg job.
Vi afholder samtaler i uge 17.