Vil du være en del af en børnehave, hvor fællesskab, tryghed og arbejdsglæde ikke bare er ord – men noget, der mærkes i hverdagen?
Dronning Louises Børnehave er en privat børnehave i Sydbyen, smukt placeret mellem skov og by, med en stor og indbydende legeplads.
Vi er et veletableret hus med høj faglighed og et stabilt personale, hvor vi udvikler os sammen og løbende justerer vores praksis i takt med børnene og hverdagen.
Vi er et fælles hus med tre stuer, hvor der er to pædagoger og én medhjælper til ca. 22 børn. Vi hjælper hinanden i hverdagen og løfter i flok. For at skabe ro, kontinuitet og en mindre stressende hverdag arbejder vi med en fast gruppe vikarer, så både børn og voksne oplever stabilitet og genkendelighed.
Hos os er tryghed, omsorg, anerkendelse og glæde grundstenene i alt, hvad vi gør – i arbejdet med børnene, i samarbejdet med forældrene og i relationen mellem kollegaer.
Dronning Louises Børnehave er Silkeborgs ældste daginstitution. Vi står på et solidt fundament – og er samtidig optagede af at udvikle os sammen og følge med børnenes og hverdagens behov.
Løn og ansættelse sker i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes referencer, børneattest og straffeattest.
Leder: May-Britt Jacobsen
Mail: mb@drlouise.dk
Børnehaven holder lukket fra 22.12.25 til 04.01.26.
Efter ferien kan May-Britt kontaktes på telefon 53 38 68 91 i tidsrummet kl. 9–14.
Læs mere om os på: www.drlouise.dk
Ansættelsesdato: 01.03.26 eller hurtigst muligt
Ansøgningsfrist: 15. februar 2025