Vi søger en omhyggelig og ansvarsbevidst driftsmedarbejder til vores samarbejdspartner i Vrå. Arbejdet er meget alsidigt, og overarbejde samt weekendarbejde må påregnes, især i højsæsonen.
Vi forestiller os, at du har en håndværksmæssig baggrund ift. den daglige vedligeholdelse af driften - alternativt kan du have en baggrund i landbruget. Men har du hænderne skruet rigtig på, så tøv ikke med at søge stillingen alligevel.
Arbejdsopgaver: - Kørsel med gummiged
- Effektiv varemodtagelse og udlevering
- Daglig drift af korntørreri, især i høstsæsonen
- Generel drift i Vrå samt andre afdelinger i Vendsyssel
- Daglig drift af afdelingen i Vrå samt opgaver på planlageret
Kvalifikationer: - Truckcertifikat
- IT-kundskaber på brugerniveau
- Ansvarsbevidst og omhyggelig tilgang
- Håndværksmæssig baggrund og erfaring fra landbruget er et plus
Du bliver en del af et velfungerende team på tre medarbejdere, lokalt i Vrå - samt en del af driftsregion Nord, hvor der er 17 medarbejdere fordelt på lokationer i hele Vendsyssel. Her får du hver dag en mulighed for både personlig og faglig udvikling. Der vægtes teamwork og en positiv indstilling meget højt. Vi tilbyder fleksibilitet og en atmosfære med plads til både seriøst arbejde og et godt grin.
Er du klar til at blive en del af et dedikeret team? Hvis du er interesseret i en rolle, der er alt andet end almindelig, vil vi meget gerne høre fra dig. Er du den, vi mangler?