Drifts- og serviceansvarlig

fuldtid
Drifts- og serviceansvarlig
  • HORSENS RENGØRING A/S
  • Spedalsø 45, 8700 Horsens

Vi søger en profil, der kan selv – vil selv – og gør selv.

Hos Horsens Rengøring søger vi en Drifts- og serviceansvarlig, der kan sikre kvalitet, struktur og stabil drift hos vores erhvervskunder.

Du bliver en central nøgleperson i virksomheden og får bl.a. ansvar for opstart af nye kunder, ansættelse og oplæring af medarbejdere og kvalitetsopfølgning på vores eksisterende aftaler. Du vil have mange praktiske opgaver og vil være en del ude af huset.

Hvem er du
Du er IKKE typen, der venter på instrukser, undgår ansvar eller bliver usikker, når tingene ændrer sig.
Du er derimod typen, der har naturlig autoritet, er medspiller i det samlede team, har et højt drive og sprudlende energi, er struktureret og systematisk, jonglerer mange bolde men mister ikke overblikket, har en positiv tilgang og indstilling, er løsningsorienteret, kommunikerer respektfuldt, men tydeligt, i skrift og tale.
Du får frihed og ansvar, og vi forventer at du tager begge dele seriøst.

Du behøver ikke have ledertitel i dag – men du skal have lederadfærd. Du behøver heller ikke at have erfaring fra rengøringsbranchen (det er selvfølgelig en fordel)  – men ellers skal du være villig og hurtig til at lære.

Dine opgaver:

  • Opstart af nye erhvervskunder

  • Oplæring af nye medarbejdere på lokationer

  • Kvalitetskontroller og opfølgning

  • Justering af normering og opgaver

  • Håndtering af reklamationer

  • Dialog med erhvervskunder

  • Opstart og kontrol af enkeltrengøringer/projekter

  • Godkendelse af timeregistrering

  • Ferieplanlægning

  • Ansættelses- og personalesamtaler (i samarbejde med HR)

  • Oplæring og opfølgning

  • Håndtering af sygefravær og opfølgninger

  • Ansvarlig for vores vaskeri inkl. systemer, medarbejdere mm.

Du får firmabil til rådighed.
Dine arbejdstider vil være fleksible, men primært mellem kl. 7.00 og 16.00. Der kan forekomme en oplæring el.l. en lørdag eller en aften i ny og næ.
Du kan starte i morgen. (Det ville være dejligt, men vi venter på det rette match). 

Kan du se dig selv i jobbet, så send os en personlig ansøgning på job@horsensrengoering.dk hurtigst muligt, hvor du beskriver, hvorfor netop DU er den rette til denne stilling.

 

Log ind