Sygeplejerskeuddannelsen søger to docenter, som kan sætte retning for sygeplejerskeuddannelsens forsknings- og udviklingsstrategi som forskningsledere for uddannelsens Forskningscenter Fundamentals of Care.
Professionshøjskolen UCN er en praksisnær vidensinstitution, der bedriver anvendelsesorienteret forskning på internationalt niveau.
Med Strategi 2030 har UCN en ambitiøs transformation i gang, som understøtter og videreudvikler en række fokuserede forskningsfelter indenfor områder, hvor der allerede er ansat stærke kompetencer og profiler.
Som et led i UCN’s strategi har Sygeplejerskeuddannelsen i 2025 etableret Forskningscenter Fundamentals of Care, der omfatter to programmer:
Fundamentals of Care i uddannelsespraksis og Fundamentals of Care i professionspraksis
Strategisk fundament for Forskningscentret Fundamentals of Care (FoC)
Uddannelsens forskningsstrategi understøtter UCN’s ambition om at skabe samfundsværdi i både den private og offentlige sektor med særlig vægt på regional værdiskabelse og dimittendernes kompetencer.
Udover tilknytningen til Sygeplejerskeuddannelsen skal du som docent indgå i samarbejdet med docenter og medarbejdere på tværs af Professionshøjskolen UCN’s øvrige forskningsmiljøer med henblik på at styrke den tværfaglige forskning, medvirke til omsætning af forskningsviden i uddannelserne samt tage aktivt del i UCN's forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Som docent vil dine opgaver specifikt være:
Sygeplejerskeuddannelsen har udbud på tre campusser (Aalborg, Hjørring og Thisted). Det er vores forventning, at du i arbejdet som docent involverer alle medarbejdere i uddannelsens forsknings- og udviklingsaktiviteter og samarbejder bredt i regionen med vores samarbejdspartnere.
Vi ser gerne, at du:
Vi kan tilbyde
Et spændende job, hvor du kommer til at spille en væsentlig rolle i de strategiske ambitioner, UCN har sat for forskningsområdet generelt og specifikt for den strategiske satsning på sygeplejerskeuddannelsen.
Du bliver desuden en del af et fællesskab med øvrige docenter og forskningsledere på UCN og et ambitiøst forskningsmiljø med stærke eksisterende nationale og internationale samarbejder.
Som docent forventes du at være synlig på UCN, men der er mulighed for hjemmearbejde og fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Ansættelsesprocedure
Ansættelse som docent forudsætter positiv docentbedømmelse af et eksternt, videnskabeligt bedømmelsesudvalg, der nedsættes i forbindelse med, at stillingen skal besættes, jf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner
Efter ansøgningsfristen vil ansættelsesudvalget gennemgå de indkomne ansøgninger med henblik på at udvælge de bedst kvalificerede ansøgere til bedømmelse. Udvælges du til bedømmelse vil det eksterne bedømmelsesudvalg vurdere, hvorvidt du er fagligt kvalificeret til at bestride stillingen som docent på UCN.
Udvælges du til bedømmelse vil du få direkte besked herom, ligesom du vil blive forelagt bedømmelsen efter udarbejdelse. Efter endt bedømmelse vil ansættelsesudvalget beslutte, hvilke af de kvalificerede ansøgere, der inviteres til samtale. Du kan læse mere om ansættelsesprocessen for docenter samt information om bedømmelseskriterierne her.
Ansøgning
Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning elektronisk via UCN’s rekrutteringssystem.
Din ansøgning skal indeholde:
Vi vil bede dig om at uploade dit ansøgningsmateriale i pdf. -format. Du kan finde skabelon til forskningsplan her.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes som docent efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation og iht. Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner
Ansættelse sker ved Sygeplejerskeuddannelsen på UCN med ansættelsessted i Aalborg på vores Campus på Selma Lagerløfs Vej 2.
Stillingerne indebærer opgaver på tværs af samtlige af UCN’s adresser.
I øvrigt
Vi ønsker at ansætte to docenter i faste stillinger. Der er tale om en fuldtidsstilling og en deltidsstilling på 18,50 timer pr. uge. Begge stillinger er uden personaleledelse.
Ansøgningsfristen er mandag 6. april 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 26.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere, så kontakt uddannelsesleder Sanne Holm på tlf. 72691225 eller Helle Nygård Kristensen på tlf. 72691205
UCN ønsker, at vores medarbejderstab afspejler diversiteten i det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, etnicitet, religiøsitet, handicap og seksuel orientering til at søge stillingen.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Professionshøjskolen UCN er Nordjyllands største praksisnære uddannelsesinstitution med seks adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted. Vi tilbyder over 30 videregående erhvervs- og professionsuddannelser inden for pædagogik/læring, sundhed, business og teknologi. Vi udvikler Nordjylland gennem uddannelser, livslang læring og praksisnær forskning – altid i tæt dialog med vores omverden. Vi er godt 900 medarbejdere. Sammen gør vi vores bedste for de over 9.500 studerende og 9.400 kursister, der har valgt os til.