Har du stærke forskningserfaringer med anvendt forskning i socialt arbejde? På Institut for Socialrådgiveruddannelse søger vi en docent til at være drivkraften i at udvikle vidensgrundlag og virke for socialt arbejde via forskning.
Om jobbet
Vi kan tilbyde et spændende job, hvor du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads med engagerede kolleger, og hvor faglighed, samarbejde og udvikling er i højsædet. Som docent ved Institut for Socialrådgiveruddannelse får du, i samarbejde med instituttets andre docenter, ansvaret for den faglige ledelse af praksisnær og professionsrettet forskning.
Du bliver faglig leder af egne og andres forskningsprojekter, hvor du kan fokusere på at have fremdrift, kvalitet og impact i praksis for øje.
Vi har et dynamisk og samarbejdsorienteret forskningsmiljø, som du vil blive en nøglespiller i. Med stærke, faglige traditioner har vi høje ambitioner for sammenhæng mellem forskning, undervisning og praksisudvikling, og det er en integreret del af jobbet at bidrage til at indfri ambitionerne – i tæt samspil med instituttets ledelse.
Du får ansvar for at:
Om dig
Du har solid forskningserfaring og en relevant forskeruddannelse på ph.d.-niveau eller tilsvarende kompetencer.
Derudover prioriterer vi ansøgere, som har:
Om os
Vi kan tilbyde et spændende og varieret arbejde på et levende institut med en bred portefølje inden for grunduddannelse samt forskning og udvikling i socialt arbejde. Vi bedriver forskning for at forbedre vidensgrundlaget for socialfaglig praksis, herunder den professionelle samtale, den rettidige indsats, det systematiske sagsarbejde og det tværfaglige samarbejde. Vi ønsker at understøtte socialt arbejde med viden om effektive metoder, stærke færdigheder og hvordan vi styrker det professionelle skøn.
Jobbet har en central funktion i en dynamisk organisation med mange gode kolleger, hvor opgaverne er vekslende med selvstændigt ansvar for løsning og prioritering. Du bliver en del af et forskerteam af fem docenter, som sammen har det faglige ansvar for instituttets forskning og forskere. Vi har et hjælpsomt og trygt fællesskab, en uformel omgangstone og samarbejder om løsningen af opgaverne.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som docent med start den 1. august 2026. Stillingen er på 37 timer om ugen.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og iht. Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.
Ansættelse som docent forudsætter positiv docentbedømmelse af et eksternt, videnskabeligt bedømmelsesudvalg, der nedsættes i forbindelse med, at stillingen skal besættes, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025.
Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V.
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte forsknings- og udviklingsleder Charlotte Bredahl Jacobsen på tlf.: +45 23733313.
Interesseret?
Send din ansøgning* via ansøgerknappen senest den 29-03-2026.
*Ansøgningen skal indeholde en motiveret ansøgning, CV, en publikationsliste samt maksimum tre udvalgte publikationer, som du ønsker inddraget i bedømmelsen. Bemærk: Hvis du angiver en bog som publikation, skal du udvælge 30 sider fra bogen, som du ønsker bedømt. Du må gerne motivere valget af publikationer ift. stillingsopslaget. Du skal desuden vedhæfte en forskningsplan, som du har skrevet ind i denne skabelon.
Det eksterne, videnskabelige bedømmelsesudvalg skal vurdere dine faglige kvalifikationer, mens dine samlede kvalifikationer vil blive vurderet af et internt ansættelsesudvalg. I Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025, Bilag 2 kan du orientere dig i det grundlag, du som ansøger bedømmes på af det eksterne bedømmelsesudvalg.
Der vil blive foretaget en præselektion ift. kandidaternes kvalifikationer inden videresendelse af kandidater til bedømmelse i det eksterne bedømmelsesudvalg.
Vurderingsprocessen med inddragelse af begge udvalg forventes at finde sted i ugerne 16-24.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 25.
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.