Er du optaget af forskning og af at skabe stærke koblinger mellem uddannelse, praksis og udvikling inden for det social- og specialpædagogiske område? Så er dette docentur måske noget for dig.
På UC SYD søger vi en engageret docent, der sammen med dygtige kolleger skal understøtte vidensgrundlaget på den nye professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning og bidrage til at udvikle og drive uddannelsen. Desuden skal docenturet understøtte vidensgrundlaget på pædagoguddannelsen.
Stillingen henvender sig til dig, der brænder for at være med til at videreudvikle et eksisterende forskningsmiljø og være med til at etablere en ny professionsmasteruddannelse i sektoren, samtidig med at du driver og udvikler egne forskningsprojekter inden for det social- og specialpædagogiske område.
Om jobbet Som docent får du en central rolle i at styrke og udvikle forskningsmiljøet på UC SYD. Du bliver en del af et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, hvor du sammen med andre docenter, adjunkter og lektorer fra primært lærer- og pædagoguddannelsen bidrager til det faglige miljø.
Du bliver en del af et team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden. Vi mødes ofte på tværs af uddannelser, forskningsprogrammer og projekter og vi gør os umage med at skabe en hverdag, hvor der er en tydelig fælles forankring i både professionsmasteruddannelsen, pædagoguddannelsen og i docentgruppen på UC SYD. Du vil have et tæt samarbejde både med ledelsen på pædagoguddannelsen og med forskningsafdelingen.
Dine primære opgaver vil være: - At bidrage til udvikling, undervisning og vejledning af Professionsmaster i pædagogisk psykologisk rådgivning.
- Udvikling og understøttelse af et bæredygtigt forskningsmiljø indenfor det social- og specialpædagogiske område, herunder understøttelse af adjunkter og lektorers forskningsprojekter indenfor området, og ikke mindst udvikling af eget forskningsfelt.
- At udvikle dit eget forskningsfelt og profil inden for det social- og specialpædagogiske område samt at understøtte adjunkters og lektorers projekter inden for området.
- At udvikle viden i tæt samarbejde med praksis samt at videndele og formidle forskningsresultater til praksis, i undervisning og i samfundet bredere set.
- At bidrage til og understøtte miljøets/kollegers hjemtagning af eksterne forskningsmidler og etablering af samarbejder med eksterne partnere.
- At oparbejde og understøtte samarbejdsrelationer med relevante eksterne samarbejdspartnere både nationalt og internationalt
- At være en faglig stemme i den offentlige debat og bidrage til at profilere UC SYD eksternt.
Din profil og baggrund Du har solid erfaring med forskning inden for det social- og specialpædagogiske område og har en ph.d.
Du har visioner og ambitioner for, hvordan forsknings- og udviklingsarbejde kan bidrage både på vores uddannelser og i praksis.
Derudover prioriterer vi ansøgere, som har:
- En dokumenteret forskningsprofil fra anvendt forskning i social- og specialpædagogik, herunder erfaring med forskning, der understøtter praksis med viden om professionelle praksisser og indsatser
- En optagethed af at udvikle forskning, der skaber værdi for både uddannelser og praksisfeltet.
- Erfaring med forskningsledelse og gerne har arbejdet med strategisk udvikling af forskningsmiljøer.
- En portefølje som dokumenterer både international publicering, bred formidling, forskningsnetværk og impact i praksis
- Dokumenteret erfaring med at søge og tiltrække forskningsmidler samt etablere samarbejder med relevante aktører.
- Stærke samarbejdsevner og trives i tværfaglige miljøer.
- Trives med at undervise på både kandidat- og bachelorniveau.
Om professionsmaster i pædagogisk psykologisk rådgivning Du kan læse mere om Professionsmaster i pædagogisk psykologik rådgivning her:
Professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning | UC SYD Her kan du bl.a. læse om de tre konstituerende fagelementer:
Børn og unges perspektiver: Fokus på børns rettigheder, deltagelse og udviklingsbetingelser samt på at udvikle pædagogiske aktiviteter, der understøtter meningsfuld deltagelse i fællesskaber.
Udvikling af fællesskaber og praksis: Analyse og udvikling af sociale og faglige fællesskaber med henblik på at styrke inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer.
Samarbejde og praksisnær vejledning: Arbejde med samarbejde og faglig sparring som redskab til at udvikle praksis i komplekse pædagogiske og organisatoriske sammenhænge.
Løn og ansættelsesforhold Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. november 2026 eller hurtigst muligt. Ansættelsessted er ved UC SYDs campus i Kolding, Esbjerg eller Aabenraa, men med aktiviteter på tværs i organisationen.
Du vil blive ansat som docent efter gældende overenskomst, og i henhold til Bekendtgørelsen om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Ansøgning Send din ansøgning på nedenstående link senest den 11. maj 2026. For at komme i betragtning skal din ansøgning indeholde:
- En motiveret ansøgning
- En forskningsplan - i forskningsplanen angiver du ideer til hvordan dette docentur kan bidrage til at udvikle forskningen inden for docenturets område i de kommende år
- CV, inklusiv fuld publikationsliste
- Kopi af eksamensbeviser
- Tre publikationer der viser bredde og kvalitet i dine forskningskompetencer. Udgivelserne skal sendes elektronisk og skal kunne deles med bedømmelses- og ansættelsesudvalget. Valget af de tre publikationer skal begrundes. Hvis der vedlægges større publikationer som f.eks. en monografi, skal ansøger udpege max 30 sider.
Ansættelse forudsætter positiv docentbedømmelse af et eksternt bedømmelsesudvalg, der nedsættes i forbindelse med ansøgningsprocessen. Bedømmelsen af ansøgers kvalifikationer sker på grundlag af de generelle bedømmelseskriterier, der fremgår af bekendtgørelse nr. 673, bilag 2, samt de faglige kvalifikationer, der fremgår af dette stillingsopslag. Der vil før ansøgningerne sendes til det eksterne bedømmelsesudvalg blive foretaget en udvælgelse af de kandidater der ønskes vurderet.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler medio september, 2026.
Har du spørgsmål eller søger yderligere information, er du velkommen til at kontakte forskningschef Jesper von Seelen på
jvse@ucsyd.dk / 7266 5257 eller institutchef for Institut for pædagogik Jesper Wise på
jwie@ucsyd.dk / 72 66 25 24.
UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, etnisk tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger hos os.
Ansættelse forudsætter positiv docentbedømmelse af et eksternt bedømmelsesudvalg, der nedsættes i forbindelse med ansøgningsprocessen. Bedømmelsen af ansøgers kvalifikationer sker på grundlag af de generelle bedømmelseskriterier, der fremgår af bekendtgørelse nummer 413 af 27/04/2025 bilag 2, samt de kvalifikationer, der fremgår af dette stillingsopslag. Der vil før ansøgningerne sendes til det eksterne bedømmelsesudvalg bliver foretaget en udvælgelse blandt de kandidater, der ønskes vurderet