Vil du være med til at gøre en forskel i den enkelte borgers liv?
Tør du sætte dine kompetencer i spil i forhold til at skabe meningsfulde løsninger for borgere, pårørende og samarbejdspartnere?
Så har vi brug for DIG!
Vi søger dig, der brænder for den borgernære sygepleje.
Du har en iboende nysgerrighed og lyst til at samarbejde med de ældre borgere, de multisyge borgere, borgere med kroniske sygdomme samt borgere med psykiske lidelser og/eller misbrug.
Du ser vigtigheden i og evner at inddrage de pårørende, hvor du evner at yde omsorg og støtte til både borger og pårørende i en svær tid.
Du kan med din faglighed understøtte den koordinerende opgaveløsning og det tværfagligt samarbejde, så borgerne oplever sammenhæng og selvværd. Vi har et fælles fokus på den rehabiliterende tilgang og med tidlig opsporing og forebyggelse af sygdom, så begge dele vil blive en naturlig del af din hverdag.
Du får som sygeplejerske et tæt samarbejde med kolleger fra ”Hjælp i Hjemmet” både i form af kolleger, der kommer dagligt hos borgeren men også med sygeplejens specialfunktioner.
Du bliver også en tæt sparringspartner med kolleger fra rådgivningen, borgerens praktiserende læge og andre fra sekundærsektoren. Derfor har vi også brug for at du kan strukturere dine arbejdsopgaver og kan bevare overblikket, når der opstår akutte og uventede situationer.
Distrikt Munkevænget hjælper og støtter borgere i deres eget hjem. Vi dækker det bynære område i den nordlige del af Kolding. Vi arbejder sammen - både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, -hjælpere og ufaglærte. I løbet af foråret skal vi organiseres i to teams, så borgerne kender os, og vi kender hinanden. Vores mål er, at borgerne oplever stor sammenhæng i, hvem der kommer i deres hjem. De skal opleve, at vi løser opgaverne i fællesskab, at vi lytter til deres behov og ønsker og – sidst men ikke mindst – at der er god trivsel i medarbejdergruppen, hvor medledelse bliver omdrejningspunktet på sigt.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde dig en spændende stilling, hvor vi gerne vil give dig de rammer, der skal til, for at du kan gøre det, du er god til sammen med borgerne. Du får et selvstændigt job og en afvekslende hverdag, hvor vi lytter til dig, og hvor du får medindflydelse. Vi lægger vægt på, at vi har det godt, mens vi er på arbejde, så både tryghed, fortrolighed og humor kan dyrkes i kollegafællesskabet.
Du får mulighed for at få dine ønsker opfyldt, for vi vil rigtig gerne give dig stort indflydelse på din vagtplan. Dit arbejdsliv skal hænge sammen med din privatliv.
Stillingerne er i blandede vagter, primært dagvagt suppleret med aften- eller nattevagter – ca. 9 på 12 uger. Weekendvagt hver 4. uge.
Når du starter hos os, får du naturligvis introduktion til Sygeplejens opgaver, distriktet og kommunens organisering og samarbejdspartnere. Vi er optagede af at give dig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi har løbende kompetenceudvikling, daglig kollegial sparring og eksempelvis mulighed for coach-forløb
Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, du er uddannet sygeplejerske med fokus på kvalitet i udførelsen af dit arbejde. Du er engageret i dit arbejde, og du har lyst til at samarbejde med din kolleger. Du har lyst til at lære af dem og dele din viden med dem. Du kan bevare overblikket, når der sker noget uforudset. Du kan tage ansvar, og hvis du har brug for hjælp, kan du bede om det. Du er tålmodig, og du ser mennesket bag sygdommen.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til Nexus, men det er ikke et krav.
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen
Du bliver ansat i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder med Borgerens Centrum ud fra vores strategi Selvværd og Sammenhæng i alt, hvad vi siger og gør.
Vores adfærd kendetegnes ved at følge fem leveregler:
Tal et sprog alle mennesker forstår
Alt indenfor din radar er dit ansvar
Det er Borgerens plan/aftale
Sæt fællesskabet i spil
Gå Borgeren i møde
Flere oplysninger:
Selvværd og Sammenhæng
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Lone Aaskov, 29318907 loaas@kolding.dk
Arbejdssted:
Vi har indmødested på Niels Bohrs Vej 14, Kolding
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist er d. 10.marts 2026
Samtaler afholdes den 19.marts 2026
Stillingen er med start 1. maj eller snarest muligt.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Kolding Kommune tilbyder sundhedsordning, mulighed for at benytte motionscenter og har en feriefond med ferieboliger.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk
Ansøgningsfrist
10-03-2026
Kategori
Handicap, psykiatri, social & sundhed
Hjemmeside
Kontakt
Lone Aaskov
Distriktsleder