Som disponent i vores Nordeuropa team får du en central rolle i at sikre, at vores transporter kører effektivt og stabilt. Du håndterer bookinger, disponerer transporter og er i tæt dialog med både kunder og samarbejdspartnere – altid med fokus på kvalitet, fremdrift og stærke løsninger.
Du bliver en del af et ambitiøst team med højt humør og tempo og en rigtig stor faglighed. Her får du både støtte og ansvar samt mulighed for at præge, hvordan vi udvikler trafikken.
Hvem er du?
Du skaber og holder strukturen i dit arbejde, når der er fart på. Du tager intuitivt ejerskab, arbejder proaktivt og holder humøret højt.
Vi søger dig, der er ambitiøs og drevet af at lykkes. Med et skarpt købmandsskab spotter du muligheder, tænker i optimering og sikrer gode kundeoplevelser – både i det daglige, og når vi skal finde alternative løsninger.
Dine opgaver
Planlægge og disponere eksporttransporter
Håndtere bookinger og sikre leverancer som aftalt
Give priser og finde stærke og prisoptimale transportløsninger
Bidrage til optimering af set-up og processer
Vi forestiller os, at du har:
Erfaring med international disponering – gerne eksport
Solid forståelse for transportplanlægning
Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk
Flair for IT og erfaring med TMS
Det her er ikke for dig, hvis du trives bedst med faste skabeloner. Vi regner med, at du bringer nysgerrighed, handlekraft og lyst til at udvikle trafikken.
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne Department Manager Karsten Jensen på karsten.jensen@leman.com eller +45 2082 1783.
Du vil som ansat i LEMAN nyde glæde af:
En attraktiv benefits-pakke: 5 ugers årlig ferie (ud over helligdage) samt 5 feriefridage jf. danske overenskomster, en omfattende sundhedsforsikring, en lukrativ pensionsordning og lækre frokoster. Meget mere om det, når vi mødes.
Fleksibilitet: Vi ved, at livet ikke altid går som planlagt, og derfor støtter vi fleksible arbejdsordninger, så du kan bevare en sund balance mellem arbejde og privatliv. Sammen med din leder aftaler I, hvordan du bedst kan strukturere din arbejdsdag på en måde, der imødekommer både dine behov og teamets, hvad enten det betyder at arbejde hjemmefra eller tage fri, når der er behov for det.
Sabbatical: Har du brug for en pause fra hverdagen? Hos LEMAN tilbyder vi muligheden for orlov, så du kan tage en længere pause, lade op, udforske dine passioner og vende tilbage med ny energi og inspiration.
Professionel og personlig udvikling: Vi støtter vores medarbejdere i at vokse og nå deres fulde potentiale.
Oplev verden med LEMAN: Vi er en global organisation med kontorer over hele verden, hvilket giver mulighed for at rejse og opleve nye kulturer.
Sociale arrangementer med dine kollegaer: Vi mener, at arbejde skal være sjovt. Derfor arrangerer vi løbende sociale og fælles aktiviteter, som styrker det kollegiale fællesskab – også uden for arbejdspladsen.
Om LEMAN
LEMAN er en global virksomhed med stærke rødder og en moderne, menneskecentreret tilgang. Vi blev grundlagt i 1900 og er dedikeret til at skabe en kultur præget af respekt, kvalitet og engagement. Vi tror på at sætte vores kolleger fri og skabe et miljø, hvor alle føler sig værdsat, hørt og inspireret til at yde deres bedste.
Hver dag leverer vi skræddersyede logistik- og transportløsninger, som gør en forskel for virksomheder og mennesker i hele verden. Vores værdier styrer alt, hvad vi gør – fra samarbejdet med kunder og kolleger til vores ansvar over for omgivelser og miljø. Hos LEMAN er vi store nok til at levere globale løsninger i topkvalitet, men små nok til at tilbyde en personlig oplevelse – både for vores kunder og for hinanden.