Motiveres du af at skabe resultater gennem ledelse, planer og eksekvering? Hos DK Maritime får du mulighed for at stå i spidsen for en virksomhed i vækst, hvor du bliver ansvarlig for at styrke den kommercielle performance, udvikle organisationen og realisere virksomhedens ambitiøse mål om fortsat vækst og international skalering.
Om jobbet
Som direktør får du det overordnede ansvar for at lede, styrke og videreudvikle DK Maritime - både kommercielt og organisatorisk - i en fase præget af vækst, internationalisering og professionalisering. Du bliver den samlende leder, der sætter retning, skaber struktur og sikrer, at strategien omsættes til konkrete resultater i en skalerbar international organisation. Rollen kræver tilstedeværelse, ledelseskraft og evnen til at motivere og udvikle både medarbejdere og forretning.
Dine nøgleopgaver og ansvarsområder vil blandt andet omfatte:
Vi ser gerne, at du enten bor eller er villig til at bosætte dig i Esbjerg eller maksimalt 45 minutters kørsel derfra.
Om DK Maritime
Med base ved havnen i Esbjerg er DK Maritime en international leverandør af offshore support services i høj kvalitet. Med stor dedikation leverer DK Maritime skræddersyede løsninger til vindmølle- og søkabelprojekter med primært fokus på Nordeuropa og en stærkt dokumenteret erfaring fra internationale projekter. Derudover råder virksomheden over et kompetent smedeværksted, der understøtter både interne og eksterne projekter med specialiserede konstruktioner og tekniske løsninger.
Virksomheden består af et erfarent og kompetent team, der er specialister i at udvikle innovative løsninger til både krævende, afsides og miljøfølsomme områder. Hos DK Maritime er målet at være en pålidelig samarbejdspartner, der leverer løsninger af høj kvalitet gennem indsigt, faglighed og tæt dialog med kunderne. Organisationen er præget af effektivitet, troværdighed og en praktisk tilgang, hvor sikkerhed altid har topprioritet.
DK Maritime har ambitiøse vækstplaner og arbejder målrettet på at styrke sin position på markedet. Med et erfarent team og en solid ejerkreds står virksomheden stærkt rustet til at skalere internationalt og udvide sine kompetenceområder. Læs mere om virksomheden her.
DK Maritimes majoritetsejer er CoreCapital, en dansk kapitalfond med fokus på virksomheder, der driver den grønne omstilling fremad. CoreCapital er medstiftet og delvist ejet af Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og arbejder som en hands-on, aktiv ejer med fokus på strategisk udvikling, kommerciel performance og skalering af sine porteføljeselskaber. Læs mere om virksomheden her.
Dine faglige og personlige kvalifikationer
Vi søger en udadvendt og forretningsorienteret leder, der har dokumenteret evne til at kombinere teknisk indsigt med strategisk og kommerciel forståelse. Du har en solid teknisk eller kommerciel baggrund - f.eks. som ingeniør, maskinmester eller tilsvarende - og har dokumenteret erfaring med at kombinere teknisk indsigt med strategisk og kommerciel ledelse i projektorienterede miljøer. Du trives i et internationalt miljø, hvor beslutninger træffes tæt på forretningen, og hvor du med naturlig autoritet begår dig både på værkstedet, til kundemøder og i bestyrelseslokalet.
Vi forestiller os derudover, at du:
Hos DK Maritime får du
Du bliver en central del af en ambitiøs vækstfase i en organisation præget af entreprenørånd, professionalisme og høj faglighed. Her er kort vej fra idé til handling, og du får reel mulighed for at præge virksomhedens retning og skabe resultater med synlig effekt.
Derudover tilbydes du:
Kan du se mulighederne, og har du spørgsmål? Så lad os starte dialogen
Har du spørgsmål omkring jobbet og ansættelsesforhold, er du meget velkommen til at kontakte Tonny Lang, Lang Partners, pr. mail: tl@langpartners.dk eller pr. telefon 60 888 444.
Ansøgning - vi glæder os til at høre fra dig
Hvis dette job har vakt din interesse, så opfordrer vi dig til at uploade dit CV og evt. ansøgning via ANSØG-knappen. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.