Direktør med forandringskraft og udsyn til Familieretshuset

fuldtid
Direktør med forandringskraft og udsyn til Familieretshuset
  • Social- og Ældreministeriet
  • Storetorv 10, 6200 Aabenraa
Direktør med forandringskraft og udsyn til Familieretshuset Om stillingen og Familieretshuset

Som direktør for Familieretshuset vil du stå i spidsen for en styrelse, hvor du kan gøre en forskel for mange børn og familier i Danmark.

Familieretshuset løfter en afgørende samfundsopgave for familier og borgere, der i forskellige faser af livet oplever brud og overgange. Familieretshuset har siden reformen af det familieretlige system af 1. april 2019 haft en overordnet vision om at være en samarbejdende organisation til gavn for familierne med et helt særligt fokus på barnets perspektiv. Det er fortsat en hjørnesten i Familieretshusets kerneopgave, hvor den faglige barre er sat højt, og hvor der løbende udvikles viden og værktøjer. Familieretshuset arbejder for at finde de løsninger, der er bedst for den enkelte familie.

Du vil som direktør få et stort ledelsesrum og mulighed for at agere med strategisk udsyn, skabe resultater og sætte dit præg på fremtidens opgaveløsning i Familieretshuset i tæt samarbejde med departementet og en dygtig ledelsesgruppe bestående af aktuelt 1 vicedirektør og 11 kontorchefer. Du vil som direktør have personalemæssig reference til departementschefen i Social- og Boligministeriet.

Det bliver en væsentlig opgave for dig at medvirke til, at de politiske initiativer og beslutninger på familieområdet realiseres i praksis, og at social- og boligministeren og regeringen har det bedst mulige grundlag for at føre en visionær og ambitiøs familiepolitik til gavn for borgerne.

Familieretshuset er således hovedaktør på det familie- og personretlige område og varetager samtidig en række øvrige opgaver bl.a. på området for værgemål og fremtidsfuldmagter, der hører under Justitsministeriets ressort. Familieretshuset tager sig derudover af sager om bl.a. adoption, separation og skilsmisse, børne- og ægtefællebidrag, forældremyndighed, navne m.v.

Som direktør i Familieretshuset vil det også være din opgave at sikre, at styrelsen eksekverer på de igangsatte forandringsprocesser. Det omfatter bl.a. en stor transformation af den digitale understøttelse af kerneopgaverne. Det er afgørende, at forandringerne gennemføres effektivt og ordentligt, sådan at de digitale løsninger er sikre og meningsfulde, samtidig med at kvaliteten og produktiviteten opretholdes i alle dele af Familieretshusets forretning.

Vores forventninger til dig

Du er en markant leder med en stærk analytisk og strategisk profil, der evner at tænke langsigtet og helhedsorienteret. Du har erfaring fra det familie- og personretlige område. Du evner at opbygge og vedligeholde solide samarbejdsrelationer til interessenter og resten af koncernen, ligesom du besidder udpræget forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation. Endelig har du en stærk generel forståelse for udvikling af både drift og forretning.

Familieretshusets opgavevaretagelse er helt afgørende for ministerområdet. Det er derfor vigtigt for os, at du har bred erfaring med styring og organisationsudvikling. Du skal kunne sikre idéudvikling, kvalitet og sikker eksekvering i en forandringsorienteret organisation. Desuden skal du være i stand til at gå forrest og lede, inspirere og udvikle de ansatte og institutionen som helhed.

Vi lægger vægt på, at du har:

  • Dokumenteret topledelseserfaring fra den offentlige forvaltning – og gerne med juridiske kompetencer.
  • Veludviklede ledelseskompetencer, herunder evner at inspirere til nytænkning og til at sætte mål, retning og kommunikere klart herom.
  • Erfaring med udvikling og drift af offentlige institutioner og organisationers forandringskompetencer.
  • Erfaring med økonomi- og virksomhedsstyring.
  • En tilgang kendetegnet ved lydhørhed såvel som integritet, personligt engagement og gennemslagskraft.
  • Stærk dømme- og beslutningskraft, så du med sikker hånd kan styre processer og prioritere opgaver i en travl hverdag.
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat med virkning hurtigst muligt og senest 1. oktober 2026.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten, medmindre du i forvejen er tjenestemand. Stillingen er indplaceret i lønramme 40/løngruppe 4 og besættes på åremål.

Ansættelsesområdet er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner, medmindre du ansættes som tjenestemand på åremål. Det primære arbejdssted er beliggende i Aabenraa, hvor Familieretshuset har hovedkontor. Derudover har Familieretshuset otte lokationer fordelt i hele landet. Der må forventes en del rejseaktivitet tilknyttet stillingen.

Det er en forudsætning for ansættelsen som direktør, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Vil du vide mere

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at rette henvendelse afdelingschef for Styring og Organisation Julie Grunnet Wang på tlf. 40 35 13 92 eller kontakte departementschef, Jens Strunge Bonde, på e-mail (jsbo@sm.dk).

Se mere om Familieretshuset på hjemmesiden: www.familieretshuset.dk

Sådan søger du

Ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamensdokumentation) sendes elektronisk via stillingsopslaget på Social- og Boligministeriets hjemmeside www.sm.dk. Hvis du i forvejen er tjenestemand, skal ansøgningen stiles til Kongen.

Ansøgning til stillingen skal være os i hænde senest den 18. marts.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 13 og 2. samtaler i uge 15.

Der kan indgå test i ansættelsesprocessen.

Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Log ind