Vi står og har brug for en pædagogmedhjælper i vores vuggestue med start den 1. april 2026 eller snarest derefter.
Vores vuggestue rummer 24 skønne børn fordelt på 2 grupper, Solstuen og Stjernestuen, hver gruppe har fast tilknyttet 3 kompetente medarbejdere der brænder for børnene fra 0-3 år, samt en flyvende medarbejder mellem grupperne.
Men vi har brug for en ny kollega i forbindelse med barsel og voksende børnetal.
Måske er det dig, hvis du brænder for arbejdet med børn i 0-3-årsalderen og vil være med til at understøtte deres udvikling, så tøv ikke med at sende en ansøgning, så er det måske dig, der kommer med på holdet.
Det vægtes, at man har interesse for området evt. via tidligere jobs eller fremadrettet uddannelse indenfor det humanitære.
Du skal dog ikke holde dig tilbage, hvis du mener, du har nogle specifikke kompetencer eller kvaliteter, som du tænker går hånd i hånd med vores profil til stillingen.
Om institutionen:
Vi er beliggende i et naturskønt område og består af to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper.
Vi er 14 fastansatte medarbejdere, og vi er hver især tilknyttet forskellige grupper, men lægger meget vægt på fleksibilitet på tværs og den enkeltes bidrag til den fælles opgaveløsning.
Vi er en god blanding af kollegaer i forhold til erfaring, uddannelsesniveau, køn og alder, og har fokus på kvaliteten i den fælles løsning af kerneopgaven omkring børnenes udvikling og trivsel.
Om opgaven:
Vuggestuen: Du vil skulle lægge dine timer på begge vuggestuegrupper i en fast vagtplan, men med en fleksibel tilgang ligesom resten af huset. Du får flere fantastiske kollegaer, som du vil skulle arbejde tæt sammen med.
Dine arbejdsopgaver vil være meget alsidige.
Det vigtigste er, at du har lyst til at være sammen med og omgås andre mennesker med smil og en positiv tilgang til de opgaver du vil møde.
Vores forventninger til dig vil være:
Hvorfor os:
Vi er en personalegruppe der vægter faglighed, engagement og udvikling højt, både for den enkelte og for hele personalegruppen.
Humor og trivsel er en vigtig del af det kollegiale arbejdsmiljø, samtidig med at vi fastholder vores fokus på børnenes læring og trivsel gennem arbejdet med kerneopgaven.
Vi vægter en anerkendende og inkluderende tilgang med plads til forskelligheder, samt at vi lærer af vores fejl i fællesskab, ved at være åbne og ærlige i samarbejdet.
Du vil blive tilknyttet en kollega, som vil være mentor for dig i forbindelse med opstart.
Vi har til ”huse” i en nybygget børnehaveafdeling og et gennemrenoveret hus, beliggende i et mindre lokalmiljø med stor opbakning til institutionen.
Det er en kæmpe fordel at være mobil på egen cykel, bil, alternativt kører linje 17 ad Marguerit-ruten til døren.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37 timer.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Er du nysgerrig og har lyst til at besøge os inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Laila Nielsen, 41857047 for at aftale besøg.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: den 10. marts 2026.
Vi forventer, at ansættelsessamtaler afholdes i uge 11.
Om os
Du er velkommen til at læse mere om DII Studsen og Skæring-Sølyst Dagtilbud på vores hjemmeside: https://skaeringsoelystdagtilbud.aarhus.dk/vores-afdelinger/dii-studsen
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!